Er light sodavand sundere end ‘almindeligt’ sodavand?

Er light sodavand sundere end ‘almindeligt’ sodavand?

anette-sams

I sidste uge skyllede et nyt dansk studie indover de danske nyhedsmedier. Vælger du sodavand – så vælg light sodavand, lød den korte anbefaling på DRs nyheder:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/sodavand-med-soedemiddel-oeger-ikke-fedtniveauet-i-kroppen

Jeg læste den originale artikel fra Københavns Universitet med stor interesse. Forskerne var meget tydelige om studiets styrker og svagheder – og disse nuancer forsvinder i de korte nyhedsindlæg.

Studiet viste, at et halvt års dagligt indtag af light sodavand fremfor vand, mælk eller sukkerholdig sodavand medførte et lidt lavere kolesteroltal hos en lille gruppe overvægtige. Valget mellem de fire drikke havde ingen effekt på vægten, blodtrykket eller på den enkeltes evne til at fjerne overskydende sukker fra blodet.

Så min biologiske konklusion på studiet er, at det kræver en mere drastisk kostomlægning end blot en ændring fra masser af almindelig sodavand til light sodavand at ændre sin sundhed drastisk. Og så skal vi nok passe lidt på med at tale om sodavand som almindelig dagligdagskost. Alt tyder altså på, at sodavand ikke bør være en del af ’normalen’. Omvendt kan sodavand være en særlig nydelse til særlige situationer.

Men det er jo dig, der alene bestemmer, hvad du spiser, og derfor har jeg samlet lidt mere viden om de kunstige sødemidler. På den måde kan du selv vurdere, hvad der skal gælde for dig.

Kunstigt sukker eller kunstige sødemidler har været på banen i mange år, og de er godkendte som tilsætningsstoffer i levnedsmidler i Danmark. Der findes mange forskellige slags, bl.a. aspartam, sakkarin, sakralose. Derudover findes stevia, som er et planteglykosid, der smager ca. 300 gange sødere end sukker. Der findes sukrin, som er en naturlig forekommen sukkerart, der søder uden at påvirke kroppen som sukker. Og så findes de mere kendte sukkerstoffer (sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt, maltitol), de såkaldte sukkeralkoholer, som findes naturligt i frugt og grønsager, men som også bruges som kunstige sødestoffer. De indeholder færre kalorier end sukker og kan altså anvendes som sødme med lidt færre kalorier.

Det kunstige sukker findes bl.a. i light sodavand, saftevand og marmelade, i sukkerfrie mad- og slikprodukter og i kalorielette madprodukter – som bl.a. mayonnaise, remulade og yoghurt.

Her får du fem ting om kunstige sødemidler, som er vigtige at kende til.

1. Sødemidler og kalorier
Kunstige sødemidler som aspartam, sakkarin og sakralose kan ikke fordøjes af vores krop. Derfor giver de ligesom stevia sødme uden kalorier. Sødestofferne sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt og maltitol optages i kroppen og giver omtrent halvt så mange kalorier som sukker.

2. Sødemidler og sukkertrang
Hvis du ønsker at søde din mad med stoffer, der ikke giver overskud af synligt eller usynligt sukker i blodet, skal du altså være opmærksom på, at den søde smag måske gør, at du tiltrækkes af endnu mere sødme. Fra studier på både mennesker og forsøgsdyr ved vi, at sødme i drikkevandet – både sukker og andre sødemidler – får os til at spise og drikke mere. Sødme vil have sødme. Voila. Du ved sikkert selv, om det også forholder sig sådan hos dig. Men mange genkender fænomenet fra hverdagen, når de hører om det. Har du spist lidt ekstra sødt juleaften, vil din hjerne være tilbøjelig til at lokke dig til at spise søde sager igen juledag!

3. Sødemidler og blodsukker
Da det blodsukker vi måler er blodglukose, bør de kunstige sødemidler ikke påvirke blodsukkeret. Alligevel viser det sig, at bl.a. sakkarin, sucralose og aspartam kan få det uadskillelige par – blodsukker og BMI – til at stige. Det kan skyldes, at de kunstige sødemidler påvirker tarmfloraens diversitet, men det kan også skyldes, at du spiser flere forarbejdede og søde fødevarer, når din mad er sød. Konsekvensen af et højere blodsukker er, at fedtforbrændingsmaskineriet kører på laveste blus, og kroppen lokker dig til at skaffe kulhydrat, fremfor at lette foden på fedtforbrændingsbremsen.

4. Sødemidlers samspil med fordøjelsessystemet
Sødemidlernes direkte samspil med appetitregulering, tarmhormoner og microbiota (altså de mikroorganismer du samarbejder med om din fordøjelse) er ikke fuldstændig kendt. Dog har flere studier vist, at det kunstige sødemiddel, aspartam, nedsætter diversiteten af din bakterieflora i tarmen og desværre også nedsætter mængden af de gunstige bakterier, der normalt medvirker til at opretholde din sundhed. Når disse år bibringer flere og flere studier, som afdækker vigtigheden af en sund tarmflora kan man godt have det i baghovedet når man overvejer om man har lyst til den der sødme.

5. Sukker skal nydes
Vælg en sukkerstrategi, der hedder ‘sukker skal nydes’ og undgå alt det sukker og alle de kunstige sødemidler, du alligevel ikke nyder. Jeg har altid undret mig over, at det nærmest skulle være torturlignende at undvære sukker. Vi bor i et land med en afsindig kulinarisk diversitet, som vi egentlig afskærer os fra, hvis alt vi spiser skal smage sødt. Spiser du nok sødt til at bevare din sukkertrang, er det svært at sige nej tak, men efter en periode helt uden møde med den søde smag vil du måske føle dig både fri og beriget.

Er du én af dem, der ikke kan undvære sodavand – så prøv det alligevel i en uge. Måske ligger der en bedre version af dig selv og griner af, at du ikke har opdaget den endnu. Måske er det et forsøg værd?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *