Anklagen mod sukker – ny dansk oversættelse

Anklagen mod sukker – ny dansk oversættelse

anette-sams

En hel industri med en lang række forskere på den officielle og uofficielle lønningsliste har måske haft en viden, der har grundlagt enorme sundhedskonsekvenser for både individer og samfundsøkonomi, fordi et giftigt molekyle – næsten alene – er skyld i den nærmest eksplosive udvikling i insulinresistens, overvægt og livsstilssygdomme. Manipulation af viden, konklusioner og kostanbefalinger er på anklagebænken med Gary Taubes bog, ’Anklagen mod sukker’ (The Case Against Sugar, 2016). Nu er bogen udkommet på dansk, og husker du din almindelige sunde skepsis er det en bog, du kan få meget ud af at læse.

Sideløbende med manipulation efterforskes selve sukkermolekylet – eller samlingen af monosakkarider. Molekylerne er under anklage som den biologiske bagmand bag terror mod den menneskelige biologi og en deraf følgende eksplosion i livsstilssygdomme. Kan det virkelig passe at denne molekylegruppe er seriekriminel, når den samtid er livsnødvendig? Og kan sigtelsen af ét kriminelt molekyle betyde, at vi frifinder alle andre mistænkte i en verdensomfattende kriminel handling? Kan vi give skylden til én bagmand, eller er medløberne – det generelle kalorie- og fedtoverskud – den gruppe af kriminelle, som vi i virkeligheden bør rette vores mistanke imod?

Anklagen+mod+sukker+-+forside+-+ISBN+9788799891733

Da jeg først hørte om ’The case against sugar’, tænkte jeg ’Ak. Vi ved jo i dag alt, hvad vi behøver at vide for at vende udviklingen i livsstilssygdomme, så hvorfor ikke bruge ressourcerne på fremtidens positive sundhedsmål fremfor at placere et ansvar for fortidens synder?’

Alligevel trak det i mig at få læst bogen. Og selvom det rå anklageskrift i sort og hvid er fuldstændig blottet for tilfredsstillende visuelle synsindtryk – præcis som et almindeligt anklageskrift – indrømmer jeg, at jeg allerede på første side blev draget med i anklagen mod både molekyle, meningsdannere og tilfældigheder.

Denne bog er både vigtig og vidensberigende. På den kulturelle, biologiske, etniske, politiske og videnskabshistoriske rejse igennem bogen følte jeg på intet tidspunkt, at der blev begået justitsmord overfor sukker. Til spørgsmålet om nogen har handlet i ond tro kan jeg blot perspektivere og dele min viden og erfaringer. Og jeg er glad for, jeg ikke skal dømme i retssagen.

En kalorie er en kalorie, eller?
Dette er et af de væsentlige biologiske spørgsmål Gary Taubes elegant søger at besvare i ’Anklagen md sukker’. Som anklager går han til spørgsmålet fra et efterforskningsperspektiv og arbejder sig igennem verdenshistorien med sukkercentriske briller.

Der er ingen tvivl om at sukker er kalorier, tomme kalorier (hvis det er raffineret) og et biologisk aktivt molekyle, hvis aktivitet afhænger af hvor mange molekyler, der er på spil i blodbanen og i cellerne. Sukker er samtidig et produkt som opstår, når vi fordøjer kulhydrater. I blodet er sukker ’sukker’, uafhængigt af hvor det kom fra, men i fordøjelsessystemet er sagen en helt anden. Noget sukker forkæler dit fordøjelsessystem indefra, før det suser over i blodet (det uraffinerede, der er pakket ind i planteceller), mens det raffinerede sukker ikke spiller positive roller i fordøjelsessystemet.

Det store videnskabelige spørgsmål, som i mere end 100 år har splittet faggrupper, er, om sukker er noget som helst andet og mere end tomme kalorier, og om sukker blot er én blandt flere energikilder, vi får for meget af, når vi spiser for meget.

De fleste biologiinteresserede tager for givet, at sukker både er kalorier og biologi; de fleste traditionelle ernæringsinteresserede, fastholder, at sukker blot på lige fod med andre energikilder bidrager til positiv energibalance, deraf følgende overvægt og deraf følgende komplikationer som insulin resistens, diabetes 2, forhøjet blodtryk, Alzheimers sygdom og visse cancerformer.

Jeg tillader mig at forsone de to påstande ved at tilføje et ofte overset perspektiv på næringsindhold og næringsindpakning, og krydre debatten med en ekstra matematisk dimension:

Dit energioverskud = tilført energi fra din kost

minus de kalorier, tarmbakterierne bruger

minus de kalorier, du bruger på at fordøje fødevarerne til molekyler, som kan optages

minus den energi, det kræver at transportere molekylerne fra fordøjelsessystemet til blodbanen

minus den energi, det kræver at lagre molekylerne i muskler, lever eller fedtceller

minus den energi, det kræver at mobilisere molekylerne fra lagrene ved behov

minus den ekstra lyst, fødevarerne giver dig til bevægelse

minus den del af fødevarerne, du slet ikke optager

Skal sukker bære ansvaret for en fedmeepidemi, skal vi sondre mellem raffineret og naturligt sukker. Er skurken mængden af sukker eller den manglende fiberindpakning i de forarbejdede fødevarer eller er den rigtige skurk blot urmenneskets drift mod sukker i en verden, hvor sukker er tilgængeligt for alle?

Det er i grunden tankevækkende, at vi videnskabsfolk hopper med på galejen om, at der kun er én skurk og om at opdele fødevarer i sundt eller usundt, baseret på indholdsstoffer. For alle ved vi, at der er flere nuancer, som alene venter på at blive præsenteret så simpelt, at alle hopper med på forståelsen.

Anklagen mod sukker
Langt de fleste af de biologiske påstande, som Gary Taubes retter mod molekylet, mener jeg er mere veldokumenterede end sammenhængen mellem lavtryk og regnvejr. Sukker er måske den kriminelle i verden, der har haft den bedste forsvarer – både en hel industri og en urmenneskelig forelskelse i den søde tilfredsstillelse. Endnu en forsvarstale er den almindelige intuitive forståelse af, at overvægt består af fedt, ikke sukker, og at overvægten er den synlige frontløber i ’tvillingesygdommene’ overvægt og diabetes.

Jeg kunne i grunden have suppleret Gary Taubes’ detektivarbejde med endnu flere anklagepunkter mod molekylets biologiske uskyld. I særlige situationer. Det væsentlige her er nemlig det situationsbestemte. For vi må ikke – i vores sort/hvide debat og i anklagerne mod sukker – overse, at sukker både er ren energi – og det rene gift. Rollen afhænger af situationen. Er du underernæret og mangler energi kan sukker redde dit liv, men får du mere, end du hastigt kan fjerne fra blodet (ved f.eks. insulinresistens eller ekstremt højt indtag af sukker), er sukker det rene gift, som løbende bidrager til at nedsætte din evne til at tåle sukker stadig mere. Så længe kroppen er i stand til at lægge det sukker, der ankommer i blodet, i benlås i kroppens lagre, så længe tåler vi sukker. Og både vores kost og mange andre dele af vor livsstil påvirker denne evne både direkte og indirekte. Derfor er jeg tilbøjelig til at give Gary Taubes ret i, at der er begrundet mistanke om, at sukker er en af de vigtige bagmænd bag den vestlige sygdomsepidemi.

Som i alle andre anklager er spørgsmålet om forsætlighed afgørende for placering af skyld. Bærer nogen skylden for den vestlige sygdomsepidemi? Er der tale om overlagt mord, eller er det alene fremtidens klarsyn der kan anklage sukkerindustrien for at have ondt i sinde og prioritere egen vinding over etisk korrekt omgang med forskningsresultater? Eller er vores overindtag alene vores eget problem?

Jeg har personlig ingen anelse om forsætlighed eller tilfældighed. Men som udgangspunkt tror jeg ikke at mennesker har ondt i sinde. Til gengæld er jeg stenfast i min tro på, at det eneste der kan stoppe det sundhedsdilemma vi sidder i er viden om alle de direkte og indirekte effekter sukker har på vores biologi.

Anklagen mod dem der vidste bedre
Som efterforsker betragter Taubes videnskabsmænd og sukkerindustri som mistænkte. Påstanden er ’I kendte til problemet om sukker, og I fortiede det med store konsekvenser for verdenssundheden’. Taubes konkluderer ikke, om der blev handlet i ond tro, for han er loyal mod sit anklageskrift uden at påtage sig dommerens rolle.

Hvem lytter vi til, og hvem overhører vi? Lytter vi til de mest veldokumenterede, til dem der siger det, vi gerne vil høre eller til dem vi bedst kan lide? Kommunikationseksperter estimerer at vi lytter mindre end 20% til fakta. Resten handler om måden vi kommunikerer på.

Præcis som i skoleklassen, foreningslivet eller på arbejdspladsen er der nogle, vi lytter til, og nogle vi ikke lytter til. Dem, der taler til os får lov at påvirke os – selv med non-sense – mens dem der ikke gør, ikke kan påvirke os, selvom de har noget kolossalt meningsfyldt i sinde. Penge, komfort og nydelse synes at tale til de fleste. Og det er nemmere at skabe konsensus om simple budskaber end komplicerede budskaber.

Det er interessant at læse Gary Taubes anklageskrift og overveje hvordan vidensautoriteter og andre indflydelsesnetværk kan have påvirket sundhedsmyndigheder til kostråd. Det giver et nyt perspektiv på den gråzone der eksisterer mellem markedsføring af fødevarer og rådgivning om kost. Gary Taubes er tro mod sin mission om at lave et anklageskrift.

I mine år som forsker i medicinalindustrien har det altid undret mig, at nogle tager det som en selvfølge, at forskningsresultater altid er afhængige af, hvem der sponsorerer. Jeg er lodret uenig. Forskeren er dedikeret mod det spørgsmål, han stiller, og den videnskabelige korrekthed er en stærkere drivkraft end social accept. Vi må aldrig tage for givet at økonomiske interesser eller sociale behov overgår behovet for korrekthed for en videnskabsmand.

Fortolkningen af konklusionerne på forskningsresultaterne – og de tørre forudsætninger for den endelige konklusion – har det med at forsvinde når 80 siders forskningsdokumentation transformeres til en overskrift. Men sondringen mellem sponsorens indflydelse på spørgsmålene der stilles og konklusionerne der kommunikeres er væsentlig.

Selv denne sondring er Taubes loyal overfor i sit anklageskrift. Det er altså ingen naturlov, at forskerens konklusion tjener sponsors interesse. Men der er en større sandsynlighed for at budskabet kommunikeres tydeligt, hvis det tjener sponsorens interesse.

For at sætte endnu et perspektiv på kommunikationen og indflydelsen præsenterer Taubes en spændende historie om, hvordan en stor mængde solid tysk forskning blev overset i årene efter krigene. Var det mon uvilje eller blot et tilfældigt resultat af at den tyske gennemslagskraft i verdenshierarkiet havde ændret sig. Taubes’ sondring mellem tyske videnskabsfolk, amerikanske videnskabsfolk og amerikanske læger er i sig selv en morsom historie som vi bliver kloge af at læse. ’Indenfor videnskab lærer unge forskere at udfordre autoriteter men det er ikke tilfældet indenfor medicin. Her tillægges autoritetsfigurers opfattelse overdrevet meget vægt.’

….

Joslin er en af de mest berømte i diabeteshistorien og var blandt de første der behandlede amerikanske mennesker med type 1 diabetes med livsnødvendig insulin for næsten 100 år siden. Han døde som 92 årig med den overbevisning, at sukker ikke var årsag til diabetes! For i Joslin’s optik kan sukker betyde, at en person i diabetisk koma overlever nu og her. Joslin så verden fra et type 1 diabetes perspektiv og sukker som en livsnødvendig energikilde. Den klassiske diabetes kræver det syn som Joslin havde.

I dag ved alle diabetesprofessionelle, at sukker spiller afgørende forskellige roller i dig med ketose, i den inaktive person med infektioner, i den overvægtige, i den med diabetes 2, i den der indtager meget fedt og i den der er i diabetisk koma, er underernæret eller lige har løbet et marathonløb. Så hvordan skal vi kunne favne de samme kostråd til alle disse grupper?

Anklagen mod sukker peger på os selv
Påstanden ’fedme er resultatet af dovenskab og grovspiseri og diabetes og hjertesygdom er konsekvensen deraf’ er rimelig almindelig blandt lægfolk, læger og videnskabsfolk. Om evnen til at holde måde med de søde fristelser er en psykologisk defekt eller en basal biologisk mekanisme diskuteres også fagligt. Visse forskere ved præcis, hvilke smagsindtryk der får dig til at søge efter mere. Om du overkommer din urhjernes biologiske instinkter er der formentlig også en biologisk forklaring på.

Hvem skal oplyse os om, hvornår vi er i fare for at vores urhjerne overtager styringen fra vores rationelle hjerne? Er det vores ansvar eller er det samfundets, fødevareindustriens og vores eget?

Jeg mener det er vores eget. Men jeg mener samtidig at det er samfundets opgave, at vi i folkeskolen lærer det vi skal for at kunne forstå hvad sukker gør ved os.

Vi tåler sukker indtil vi pludselig ikke tåler det mere!
Organismen er helt afsindig robust, når vi ikke kombinerer overforbrug med fysisk inaktivitet. Det skyldes, at sukker fra blodet nedsætter kroppens evne til at fjerne sukker fra blodet. Og det endda på flere forskellige måder.

Tåler vi 9, 19 eller 50 kg raffineret sukker om året? Den dokumentation bør vi kræve af fødevarindustrien.

Hvor meget er sikkert for gennemsnittet, for ekstremt aktive, for yngre, for ældre, for insulinresistente og for diabetikere. Spørgsmålet kræver at sammenslutningen af industrier hyrer en toksikolog, en farmakolog og en endokrinolog.

Bogen er vigtig
’Anklagen mod sukker’ skal læses. Hvad end du er interesseret i historie, etnicitet, biologi, politik, forretning, sygdomme eller i din egen sundhed.

Den gør det tydeligt, at alle der interesserer sig for egen sundhed er nødsaget til at opbygge sin egen vidensdatabase og derudover prøve sig frem. Den understreger, at eksperter ikke er i stand til at komme med de rette one size fits all anbefalinger for kost.

Gary Taubes beskriver i dragende omfang en historisk bog, der tager udgangspunkt i nogle af de ernæringsmæssige ståsteder, vi har haft i menneskets historie. Han sætter fokus på de tilfældigheder, der har gjort at vores kostråd er, som de er. Han viser også, hvordan dedikerede medicinske forskere har konkluderet forskelligt afhængigt af hvilke øjne der ser, og hvilket perspektiv man ser konklusionen fra.

Gary Taubes bog er en vigtig historiebog samtidig med at den tjener formålet som anklageskrift uden at påtage sig dommerrollen.

Jeg er ikke vandt til at læse anklageskrifter, men blev jeg alligevel trukket i retten for at støtte forsvaret mod sukkermolekylet, ville jeg, selvom jeg ledte med lys og lygte, have svært ved at finde de formildende omstændigheder. Sagen er ikke svær. Og sukker kommer ikke til at lide justitsmord.

Hvordan standser vi ulykken?
Vi skal prioritere at standse ulykken, inden vi prioriterer at identificere og retsforfølge skurken. Men måske kræver standsningen af problemet faktisk, at vi får identificeret skurken, så skurken sættes ud af kraft i forhold til at manipulere til fastholdelse af en forkert udvikling og manipulation af beslutningstagere?

Taubes samler data om udbredelsen af diabetes og andre livsstilssygdomme i begyndelsen af bogen. Når Kelly West erfarer, at diabetes i det 20 århundrede har dræbt flere mennesker end summen af krige tænker jeg tiden er inde til at tage politisk ansvar.

Hvis ½ mio danskere og ½ mia kinesere har præ-diabetes – hvordan skal vi så forhindre, at de går hele vejen til diabetes og bliver der til de dør – alt for tidligt men stadig efter mange år, hvor de har krævet meget af sundhedssystemet og deres pårørende.

Fødevarer med lægemiddeløjne

Tænk hvis vi stillede samme krav til fødevareindustrien, som vi gør til lægemiddelindustrien: Det er producentens opgave at dokumentere overfor myndigheder, hvilken dosis der er sikker, uden risiko for bivirkninger. Hvis denne opgave blev overført til levnedsmiddelindustrien vil prisen automatisk stige og dermed vil prisen være med til at regulere, om vi køber uforarbejdede eller fuldforarbejdede sukkerberigede fødevarer.

Præcis som lægemidler skal præsentere det aktive stof synligt på emballagens forside bør vi – alene på mistanken – kræve af fødevareindustrien at mængden af raffineret sukker står tydeligt på fødevareemballagens forside.

Fødevarer med uddannelsesøjne

Skal vi påvirke sukkerforbruget med lov og regler, eller skal vi påvirke det med uddannelse og færdigheder til selv at navigere og træffe egne valg i sukkerlandskabet. Begge dele, er mit utvetydige svar. Vi må have sundhedsnuancer på skoleskemaet, så vi ikke lader fødevareindustrien være vores primære informationskilde om sundhed. Denne læring må være statens opgave i et videnssamfund som vores.

Den klassiske ernæringsviden går på indholdsstoffer. Derudover skal fokus på næringsstoffernes indpakning på sundhedsagendaen. Alt tyder på at vi skal holde op med at se på fordøjelsen som et system der gratis overfører næringsstoffer til vores kredsløb. Indpakningens biologi er ligeså vigtigt og skal på skoleskemaet hurtigst muligt.

Fødevarer og normalitet

Vi må som samfund påtage os ansvar for at flytte normalitetsopfattelsen til at gøre omgangen med sukker situationsbestemt. Fra at være en menneskeret må det tilpasses de situationer hvor risikoen for skader er mindst.

F.eks. er det oplagt, at patienter der har en funktionsdygtig fordøjelse ikke bør tilbydes en kost af fortrinsvis raffinerede kulhydrater, så længe de er sengeliggende. For når vi er fysisk inaktive lagrer vi sukker langsommere end når vi er aktive.

At myterne om at salt skaber forhøjet blodtryk, fedt skaber fedme og kød skaber podagra erstattes med at sukker i blodet og deraf følgende insulin resistens spiller en vigtig rolle i alle disse ubalancer.

Hvis sukker er synderen – hvad er så sukkers motiv?
Som alle andre gør sukker sit bedste. Men udover at inducere insulinresistens har sukker en enestående mulighed for at binde til og ændre på kroppens proteiner og interagere med immunsystemet. Sukker er skabt som ren energi og er derfor et reaktivt molekyle. Sukker er skabt til liv – ikke til sygdom.

Det endelige bevis i retssagen
Når den kriminelle er sat i fængsel stopper ulovlighederne. Hvor mange sygdomme kan vi faktisk reversere, hvis vi kun indtager sukker når og hvis vi tåler det?

Held og lykke med Anklagen mod sukker. Bogen kan købes i de fleste boghandler og direkte hos forlaget her.


Skal du med til mit foredrag “SukkerSmart”?
I maj og juni kan du opleve mit foredrag SukkerSmart i København, Århus, Slagelse eller Odense. Jeg håber selvfølgelig, vi ses! Læs mere om foredraget her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *