Den kompetente diabetiker

Den kompetente diabetiker

Er vi ved – i den bedste mening – at udvikle en selvopfyldende profeti om at 10% af os har diabetes i 2030? Simpelthen fordi vi glemmer at fokusere på alle de muligheder, der findes, for at undgå diabetes 2 og for at slippe af med sygdomsdiagnosen igen? Hvad ville der ske, hvis vi taler sundhedsmulighederne op?

Forestil dig at du selv eller én af dine kære får diagnosticeret type 2 diabetes hos lægen. Lægen eller en anden fagperson vil nu typisk forklare dig om sygdommen, fortælle at du bør tabe dig, udskrive en recept på metformin, henvise dig til et forløbsprogram og måske også fortælle om én af Danmarks største patientforeninger, Diabetesforeningen. I stedet for at tænde en gnist i dig ved at fortælle om alle de muligheder, du har for at blive symptomfri, bliver du oftest guidet mod én fastlagt behandlingsstrategi, hvor ansvaret er hos lægen og hvor du er kronisk syg og ‘passer lidt på med sukkeret’.

I stedet kunne lægen have sagt:

”Vi skal sammen have valgt enten en grøn, gul eller rød behandlingsstrategi. Hvis vi vælger den grønne strategi, arbejder vi hen imod, at du bliver så rask som muligt. Den kræver en stor indsats fra dig. Du skal på kursus og lære om de muligheder, du selv har for at blive rask. Skal vi den vej, er det et projekt, som kræver meget af dig, som du er nødsaget til at prioritere. Vi sætter dig på medicin, indtil effekten af din egen indsats forhåbentlig overflødiggør medicinen. Og så fejrer vi successen! Jeg tror på, at du kan klare det, og at det lønner sig for dig. Men det er muligt, at du er én af dem, der faktisk ikke kan ændre din situation uanset, hvor sundhedsfanatisk du lever.”

”Vælger vi i stedet den gule behandlingsstrategi, aftaler vi nogle konkrete justeringer af din livsstil – og vi medicinerer ved siden af. Her på det gule kort kan du se de anbefalinger, vi giver dig. Anbefalingerne svarer til de almindelige kost- og motionsråd, som gælder for raske danskere. De fungerer nogenlunde godt for de fleste diabetikere også. Sygdommen behandles som kronisk, men den kommer under kontrol og forværres kun langsomt. Det er den gule behandlingsstrategi, patientforeningen følger i dag.”

”Den røde behandlingsstrategi kan du vælge, hvis du ikke er indstillet på at arbejde med at justere din livsstil. Vi kan give dig medicin, som hjælper et stykke hen ad vejen, men din sygdom vil udvikle sig, og du vil sandsynligvis hurtigt udvikle følgesygdomme. Med den røde strategi kommer følgesygdommene langt hurtigere, end det er nødvendigt. Jeg kan ikke, altså slet ikke anbefale dig at gå ned ad den vej, men det er din beslutning.”

I min optik har alle ny-diagnosticerede type 2 diabetikere de tre skitserede muligheder. I dag er det kun meget få læger, der er så direkte og tydelige. Som praksis er i dag, hører patienterne altså sjældent om de tre muligheder. De bliver som hovedregel guidet ned ad det gule spor, der sigter mod at begrænse sygdomsudvikling – og ikke ned af det grønne spor, som har et direkte sundhedsfremmende mål.

Sundhedsvæsnets involveringsgrad af type 2 diabetes-patienten kan på denne facon opleves som en lidt forældet ledelsespraksis, hvor chefen instruerer til en handling, som medarbejderen så følger. Ansvaret for behandling bliver derfor også helt automatisk placeret hos behandlerne – og ikke som et fælles ansvar for at gøre mennesket så rask som overhovedet muligt.

Vil vi det grønne spor, så kræver det, at sundhedsvæsnet hjælper med at øge færdigheder og beslutningskraft, når danskere med type 2 diabetes banker på døren. I det mindste handler det om, at individet selv træffer det informerede valg mellem den grønne, gule eller røde behandlingsstrategi. Alene det valg er der overordentlig meget individuel ejerskab og sundhed i.

Men selv for den sundhedsbevidste og -ansvarlige dansker er det ofte en kompleks opgave at holde sig sund og rask i det Danmark, der er blevet normalt. Et Danmark med masser af skadelige dogmer om sundhed. Et Danmark hvor fuldforarbejdede fødevarer, sodavand der er billigere end vand og fysisk inaktivitet er så normalt, at vi stiller spørgsmålstegn ved dem, der undgår det. Og et Danmark, hvor det at spise kål hver dag opfattes som mere ekstremt end at drikke sodavand hver dag.

Kronisk sygdom i et nyt perspektiv
Det er nødvendigt, at det offentlige sundhedsvæsen udbyder ambitiøse reelle sundhedstilbud på samme statusniveau som det medicinske behandlingstilbud. Og det er essentielt, at vi taler åbent om alle de belønninger og muligheder, der ligger i kompromisløs sundhed frem for en konstant påmindelse om, at ‘du er kronisk syg’. Uden udsigt til positiv belønning, uden ejerskab i forandringsprocessens mål og strategi, og uden tilstrækkelig nuanceret viden om biologien i type 2 diabetes kan nutidens behandling af sygdommen ikke udnytte de store potentialer, som rigtige mennesker bærer rundt på.

Hvad hvis Danmark havde en vision om at halvere antallet af danskere med livsstilssygdomme over de næste 25 år? Hvilke politiske og sundhedsfaglige strategier ville det afstedkomme hvis vi turde se sundhedsudfordringerne i et nyt perspektiv, hvor vi er ambitiøse på det enkelte kompetente menneskes vegne? Hvad hvis vi belønner sundhedsprofessionerne for at hjælpe patienter til at blive symptomfrie forandringsledere i deres egen biologiske organisation?

Med mellemrum kan almindelige danskere læse i avisen, at nogle mennesker med type 2 diabetes principielt kan blive raske eller symptomfrie ved at ændre livsstil. Den almindelige vurdering af, at ’det er nok de færreste, der kan klare det’ og ’så skal man opgive alle glæder i livet’ lukker typisk effektivt debatten. Nuvel er der masser af fysiologiske, psykologiske og sociale årsager til, at ikke alle type 2 diabetikere kan blive symptomfrie. Men skal vi ikke gøre mere for at fokusere på de positive historier og inspirere til symptomfrihed hos dem der både kan og vil? For hvor kan den handlekraftige ny-diagnosticerede type 2 diabetiker finde inspiration til at blive rask, og hvem skal guide ham, når han er i tvivl?


Overvejer du, om også du kan arbejde dit blodsukker-niveau under diagnosekriteriet for diabetes 2 – og dit energi-niveau over? Så læs om bogen ‘UD AF DIABETES 2‘ eller om kurset ‘UD AF DIABETES 2 – tør du prøve‘.

Er du abonnement på Politiken kan du her se min kronik og mit debatindlæg om sundhedsmuligheder for mennesker med diabetes 2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *