Frederiks forundring

Frederiks forundring

Som 11-årig blev Frederik alvorligt syg af leukæmi. Heldigvis gjorde et hårdt forløb med kemoterapi ham rask, så han i dag kan leve et helt almindeligt liv med familie og karriere. Helt almindeligt var det desværre også, da Frederik allerede som 30-årig udviklede diabetes 2.

Sandsynligheden taler for, at behandlingen med kemoterapi har svækket Frederiks insulinproducerende celler og en række andre cellefunktioner. Af samme grund kan hans krop ikke fastholde et stabilt blodsukker på en helt almindelig dansk kost.

Frederik var begyndt at forberede sig på, at han resten af livet skulle injicere sig med insulin, for tabletterne var ikke længere nok til at hjælpe ham med at holde et acceptabelt blodsukker.

”Kan det betale sig i min situation?” spurgte Frederik, da han hørte mit syn på diabetes 2, sukker og kost.

Jeg gav ham samme svar, som jeg giver mange andre type 2-diabetikere: ”Selvfølgelig er din situation ikke det nemmeste udgangspunkt for en diabetesfri fremtid, men prøv et par uger med fokus på kompromisløst stabilt blodsukker. Sker der en bedring på 1-2 uger, kan du fortsætte og se, hvor langt du kan komme.”

Frederik valgte sin egen vej. Han skruede langsomt op for kålen, inden han kastede sig over en kompromisløs blodsukkerstabil uge med tre solide kålrige hovedmåltider. Allerede her mærkede han, at blodsukkeret føltes mere stabilt, og at han sjældnere følte sig træt og utilpas. Tre dage inde i den kompromisløse uge havde Frederik for første gang i lang tid et morgenblodsukker på under 7 mM. Efter endnu en uge lå fasteblodsukkeret stabilt under 5,5 mM.

I den første uge blev det faldende blodsukker fulgt af hovedpine og en nagende sultfornemmelse, men da ugen var omme, var problemerne forsvundet, og energi, velvære og et helt normalt blodsukker tog teten.

Frederiks krop er knap så effektiv til at producere insulin som de fleste, men lever han på en måde, hvor kroppen kræver mindre insulin end normalt, bliver han symptomfri. Når han samtidig dyrker motion, holder han kroppens evne til at reagere på insulins signaler i topform. Om denne levevis kan gøre Frederik i stand til at producere endnu mere insulin, ved vi ikke, men så længe han producerer nok insulin til at fastholde et stabilt blodsukker med en blodsukkerstabil kost, er der daglige belønninger til både ham og hans familie.

Da Frederik tog hul på sin første kompromisløst blodsukkerstabile uge, var hans langtidsblodsukker 9 % (74 mmol/mol), og hos lægen drøftede de fornuftigt nok insulininjektioner som næste trin for at få normaliseret blodsukkeret. Efter 3½ måneders fokus på tre solide hovedmåltider med masser af kål og uden raffinerede kulhydrater i hverdagen – men med plads til feriehygge og højtider – var langtidsblodsukkeret helt nede på 38! Så nu har Frederik og hans læge ændret strategi: De skruer ned for medicinen i stedet for at skrue op.

Jeg har set og hørt om mange, der spiser sig ud af diabetes 2-symptomer, men jeg må indrømme, at Frederik af flere grunde overraskede mig. Han var sund i forvejen, og hans kemoterapi som 11-årig havde givet ham dårligere kort på hånden.

”Jamen, så er det jo op til dig at vælge, om det er besværet værd, Frederik,” skrev jeg, da jeg fik besked om de overraskende fine HbA1C-data.

Svaret kom prompte:

”Det valg er truffet. For værdien af det stabile blodsukker er i en helt anden liga end nydelsen af dårlig mad. Selvfølgelig fortsætter jeg – med min nye viden og erfaring er ansvaret mit! Og det ansvar agter jeg at tage på mig.”


Frederiks forundring er en af fire personlige historier fra bogen UD AF DIABETES 2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *