Den morgen jeg (nær) fik kaffen galt i halsen…

Den morgen jeg (nær) fik kaffen galt i halsen…

Tak for kaffe: For cirka en måned siden proklamerede Regeringen, at man fremover vil blæse til angreb mod ”fake news” og alle de farlige kostråd, som florerer på de sociale medier. Det kan jo umiddelbart lyde ganske fornuftigt, men i min optik demonstrerer tiltaget – desværre – mest af alt sundhedsmyndighedernes fejlprioritering og ansvarsfralæggelse, når det kommer til danskernes sundhed.

I årevis har sundhedsmyndighederne svigtet en stor del af deres ansvar. Så kontant er jeg parat til at formulere min kritik, når det eksempelvis handler om politikernes yderst begrænsede kamp for at få sat en stopper for den ’sukkerulykke’, som med den aktuelle fremskrivning vil betyde, at 430.000 danskere har type 2 diabetes i 2030 – mens endnu flere vil være præ-diabetikere og i højrisiko for at udvikle Diabetes 2 (Statens Institut for Sundhed).

Som én af dem, der har beskæftiget sig indgående med området i en årrække, har jeg gentagne gange efterspurgt politiske tiltag, der kan være med til at knække kurven. Nej. Der er ikke tale om en nødvendig udvikling, vi skal være forberedte på, når katastrofen manifesterer sig. Der er ganske enkelt tale om et alvorligt problem, der skal løses:

  • For det første har jeg anbefalet politiske initiativer målrettet Folkeskolen, som sikrer, at næste generation bliver oprustet med reelle sundhedsfærdigheder, der gør dem i stand til at træffe situationsbestemte sundhedsvalg på et oplyst grundlag. Jeg har foreslået at indføre ”kørekort til sukker”, som eleverne skal have på lige fod med færdigheder i matematik, engelsk eller sikker færdsel i trafikken.
  • For det andet har jeg anbefalet politiske initiativer, der giver lægerne bonus for hver eksdiabetiker og for initiativer, der gør det muligt for lægerne at lade patienterne vælge mellem flere behandlingsstrategier. Én af strategierne er målrettet at blive så rask som muligt.
  • For det tredje har jeg anbefalet politiske initiativer, der skal sikre skærpet dokumentation og oplysningspligt fra fødevareindustrien, så det i mindre omfang er industriens kommercielle interesser, der præger rådgivningen af danskernes kostvalg, og så varedeklarationerne indeholder den viden, den sundhedsbevidste forbruger har brug for.
  • Og for det fjerde har jeg anbefalet politiske initiativer, der er med til at modificere de danske kostråd, som i dag har begrænset værdi for den meget store gruppe af insulinresistente danskere med nedsat evne til at fjerne overskydende sukker fra blodet.

Vi er mange fagprofessionelle, som arbejder for, at sundhedsmyndighederne skal tage et større ansvar. Derfor tror jeg også, at vi er mange, som ærgrer os over politikernes prioritering, når de vælger at bruge ressourcerne på at bremse de sundhedsbloggere, der ønsker at inspirere andre til at få en oplevelse, de selv har været glade for. Jeg ville ønske, at myndighederne i stedet prioriterede tiltag, der opkvalificerer danskernes unikke sundhedsfærdigheder, så de selv kan vurdere, hvilken sundhedsinspiration der er meningsfyldt og hvilken, der alene er kommerciel.

Jeg er fuldt ud bevidst om, at det kan være en jungle at navigere i de forskellige sundhedsråd, slankekure og sundhedsdogmer, som bl.a. florerer på sociale medier, men løsningen er ikke, at ministerierne bruger deres energi på at agere ”Sundheds KGB”.

Derimod har vi brug for politikere, som med reelle og ambitiøse initiativer arbejder for, at vi i Danmark får skabt en sundhedsbevidst befolkning, som har så solide sundhedsfærdigheder, at vi hver især er i stand til at træffe de personlige valg, som er fremmende for netop vores sundhed. For hvis vi vil prioritere et sundere Danmark, er det Uddannelsesministeriet, Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet, der bør lave en ambitiøs plan, der matcher vores unikke videnssamfund.

Så kære Sundhedsdanmark, lad os glædes over, at danskere ønsker at inspirere hinanden med sundhed.  Og lad os huske på, at al civilisationsfremgang er skabt af viden og alliancer mens overvågning og censur oftest har den komplet modsatte effekt.


Vil du have noget af den reelle biologiske viden, jeg gerne så på fremtidens skoleskema og patientuddannelser, skal du være hjertelig velkommen til efterårets to sidste SukkerSmart foredrag. Foredragene er for voksne.

  1. oktober 2018 kl. 17.00 – Nyborg – Læs mere og køb billet
  2. oktober 2018 kl. 17.00 – Århus – udsolgt

Abonnerer du på Politiken kan du samtidig læse min kronik fra april, hvor jeg uddyber min opfordring til landets politikerne:
“Den søde tand koster masser af liv hvert eneste år. Det er på tide, at politikerne vågner op og gør noget”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *