Vi er kun forvirrede indtil vi ved nok!

Vi er kun forvirrede indtil vi ved nok!

I en nylig kronik i Jyllands-Posten skriver direktøren for Steno Diabetes Center København, Allan Flyvbjerg, at man skaber skyld, skam og forvirring, når fagfolk udenfor det offentlige diabetesetablissement deler ud af viden, kostanbefalinger og inspiration for at hjælpe type 2 diabetikere med at lægge symptomerne og medicinen bag sig. Hvorfor klapper han ikke i sine hænder og glæder sig over, at der findes engagerede og vidende mennesker derude, som har en mission om et endnu sundere Danmark. Nogle, der favner dem, der gerne vil vide mere og dem, der har overskud og vilje til at tage et uvurderligt ansvar for deres egen sundhed. For denne store gruppe er der ingen offentlige tilbud i dag.

Det offentlige sundhedssystem løfter en fantastisk opgave, når det gælder behandling af mennesker med type 2 diabetes. Her gælder det om at levere den behandling, medicin og rådgivning, der har den bedste effekt på gennemsnittet. Målt i leveår og fravær af diabetiske komplikationer ligger Danmark i eliten på verdensranglisten for diabetesbehandlingen, og det skal vi alle være stolte af. Men i sidste uge kunne man læse en kronik, skrevet af en bekymret direktør for Steno Diabetes Center. Flyvbjerg mener dels, at der verserer råd om diabetes 2, som forvirrer danskerne, ligesom han mener, at påstande fra fagfolk og tidligere type 2 diabetikere om, at man kan arbejde sig ud af type diabetes 2, skaber skyld og skam hos dem, der ikke kan.

Jeg anerkender, at det offentlige sundhedsvæsen opererer indenfor rammer, der skal løfte sundhed hos alle – ikke blot dem, som selv søger nuanceret viden og inspiration om kost og livsstil. Samtidig er det sympatisk, at Flyvbjerg ønsker at beskytte diabetikere mod det nederlag, man oplever, hvis man ikke i længden kan opretholde en sund livsstil. Og da det statistisk set desværre er langt de fleste, der har svært ved at fastholde en sund livsstil over mange år, er diabetes 2 for gennemsnittets vedkommende en kronisk sygdom. Derfor er der en god grund til, at mange læger som møder mennesker med type 2 diabetes, fastholder, at sygdommen i praksis er kronisk. Men her er det vigtigt at huske, at den enkelte patient ikke er gennemsnitlig.

Diabetes 2 – kronisk eller ej?
Når type 2 diabetes i praksis er kronisk for de fleste, så skyldes det den ’normal’, vi i dag er blevet en del af. For ja, lever man et helt ’normalt’ sundt liv med masser af raffinerede kulhydrater fordelt på 5-6 daglige måltider, så er sygdommen kronisk – med mindre man altså træner hårdt mindst 6-8 timer/uge. Og når de pragmatiske kostråd går på blot at fjerne det allerværste fra kosten, er det næsten umuligt at lægge sygdommen bag sig på den præmis.

Men er det ikke netop her vi risikerer at få skabt en selvopfyldende profeti? Er det ikke netop, fordi vi giver ’pragmatiske kostråd’ og mangler troen på, at den enkelte både kan og vil ændre status quo, at vi holder diabetes 2 hjulene kørende? Er det ikke netop her vi har brug for at være ambitiøse, at servere fascinerende viden til de vidensbegærlige mennesker, der kan og vil generobre sundheden? Og er det ikke netop fordi, vi ikke tør give de biologisk korrekte kostråd, at de fleste ’falder i’ igen – simpelthen fordi de pragmatiske råd ikke skaber en hurtig mærkbar bedring?

Psykologi og biologi – to forudsætninger for at komme ud af diabetes 2
At fastholde en diabetes 2 fri hverdag hos én der har haft diagnosen kræver at både psykologien og biologien vil være med. Og det er netop, når vi blander det hele sammen, at vi forvirrer. For med biologiske øjne er type 2 diabetes ikke altid kronisk! Insulinfølsomhed er en påvirkelig tilstand, og lever man et liv, der stiller mindre krav til kroppens insulinproduktion, er der altså en rigtig god chance for, at blodsukkeret kan holdes under diagnosekriteriet hos rigtig mange med type 2 diabetes. Præcis derfor mener jeg, at vi som fagfolk skal tro på den enkeltes kompetencer og dele ud af den viden, der gør det muligt at tage kampen op mod både diagnose og symptomer – for dem der har lyst, overskud og biologisk mulighed.

Underholdning eller videnskab
Et højt specialiseret sundhedsvæsen skal ikke have for mange ligheder med underholdningsbranchen. Alligevel ved vi alle, at viden serveret med humor og troværdighed flytter ind og skaber færdigheder, mens formler og videnskabelige forbehold ikke gør. Måske har jeg ofret lidt af min akademiske stolthed, fordi jeg i dag deler den vigtigste viden om blodsukkerregulering – og alle sundhedsfordelene heraf – med helt almindelige mennesker. Samtidig skriver jeg bøger sammen med mennesker, der kan få biologi-loyal sundhed til at smage så fantastisk, at man slet ikke længes efter dårlig mad, der vedligeholder diabetes 2. For mit mål er et sundere Danmark baseret på viden, og mine bøger og foredrag er min vej til at nå målet.

Er du også forvirret over divergerende råd til mennesker med diabetes 2?
Der er rigtig mange kostformer, der virker godt, når man gerne vil hjælpe kroppen med at opretholde det stabile blodsukker. Når man har forstået biologien, stopper forvirringen hurtigt.

Overordnet set er der to ’skoler’.

Den ene læner sig op ad de officielle kostråd, hvor man sparer på fedt og sukker, spiser godt med frugt og grønt og går efter de kornprodukter med fuldkorn fremfor dem med hvidt mel. Fordelen ved denne kostanbefaling er, at den svarer til de almindelige danske kostråd til den almindelige befolkning. Har man de samme kostråd til alle, undgår man, at nogle bliver forvirrede.

I den anden ’skole’ erstattes raffinerede kulhydrater og mange kulhydratrige råvarer (kornprodukter, store mængder frugt og kartofler) med andet, som giver næring uden at give en blodsukkerstigning. Her er der forskellige fortolkninger af, om de ’kulhydrattilskud’ man fjerner, skal erstattes med grove grøntsager eller sunde fedt- og proteinrige fødevarer. Begge versioner af denne ’low-carb skole’ er i dag også på listen over kostformer, som verdens to største diabetesforeninger (ADA og EASD) anbefaler som ’medical nutrition therapy’ til behandlingen af diabetes 2.

Når man forstår sin biologi, er der altså ikke længere basis for forvirring over, hvad de to skoler kan tilbyde os. Man forstår, hvorfor det ikke er alle der kan arbejde sig ud af diabetes 2 – og man forstår, at der er flere veje ud af diagnosen. Derfor glæder det mig, når jeg modtager beskeder fra praktiserende læger, diabetesspecialister, sygeplejersker og diætister, der takker for at mine bøger har givet deres patienter det vidensgrundlag, der skaber mening, engagement og personligt ejerskab hos mennesker med diabetes 2 eller prædiabetes. Enkelte har nævnt, at bøgerne har skabt muligheden for det samarbejde, en god diabetesbehandling kræver mellem læge og patient. For selvom man er en afsindig dygtig sundhedsfaglig i det uvurderlige sundhedsvæsen, kan man ikke dele fascinerende biologisk viden på en 10-minutters lægekonsultation eller på et kort møde med diætisten eller sygeplejersken. Den nuancerede viden kræver noget andet – nemlig uddannelse – og netop det er vel slet ikke sygehusets opgave? Så enten bør vi tilføje nye opgaver til sundhedsvæsnet eller glæde os over, at nuanceret biologisk uddannelse af helt almindelige mennesker kan foregå andre steder – i krydsfeltet mellem videnskab og underholdning.

Skam og skyld
Skaber vi skyld og skam – og stigmatiserer vi mennesker med diabetes 2 når vi fortæller ærligt, at man kan være heldig at arbejde sig ud af sygdommen og få det meget bedre igen? Det mener jeg så absolut ikke at vi gør. Vi stigmatiserer hverken dem, der prøver at arbejde sig ud, men alligevel falder tilbage i en usund livsstil, eller dem, der ikke har lyst eller overskud til at prøve vejen ud. Kun uvidenhed og korte budskaber skaber grundlag for stigmatisering. For nej, det er ikke alle der kan arbejde sig ud af sygdom. Det er heller ikke alle, der ikke kan – og derfor er vi nødt til at varetage interesser for begge grupper. Og falder man i – ja så er det jo bare op på hesten igen!

I min optik er der snarere tale om, at vi stigmatiserer alle type 2 diabetikere, når vi hårdnakket fastholder, at type 2 diabetes er en kronisk sygdom, man bare må ’affinde sig med’. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en dansker, der kan og vil lægge sin diagnose bag sig, ikke har mulighed for at få den viden og de færdigheder, der gør det muligt at forsøge.

I stedet for at hænge fast i den almindelige opfattelse af diabetes 2 som en kronisk og uhelbredelig sygdom foreslår jeg derfor, at vi alle sammen – både indenfor det offentlige system og udenfor – gør os umage med at opruste alle type 2 diabetikere, prædiabetikere og andre danskere med nuanceret viden, der åbner sundhedsmuligheder. Der er heldigvis mange danskere, der i dag har lyst at inspirere og dele deres historie om rejsen ud af diabetes 2. Og deres historier bakkes op af videnskaben.


Har du lyst til at lære mere om, hvordan du hjælper din krop med at skabe, vedligeholde eller generobre sundhed, så håber jeg at se dig til mit helt nye foredrag ’Din kompetente krop’ i begyndelsen af 2019.

 

16. januar 2019 kl. 17-19 – København – Læs mere og køb billet

24. januar 2019 kl. 17-19 – Århus – Læs mere og køb billet

28. januar 2019 kl. 17-19 – Kolding – Læs mere og køb billet

06. februar 2019 kl. 17-19 – Sønderborg – Læs mere og køb billet

21. februar 2019 kl. 17-19 – Ålborg – Læs mere og køb billet

26. februar 2019 kl. 19-21 – Svendborg – Læs mere og køb billet

28. februar 2019 kl. 17-19 – København Ekstra – Læs mere og køb billet

 

Og har du lyst at deltage i mit 4 timers kursus ’Ud af diabetes 2 – tør du prøve’ er der 3 nye dage i kalenderen.

 

21. januar 2019 København (Scandic Copenhagen) kl. 16-20 – Læs mere og køb billet

23. januar 2019 Århus (Scandic Århus City) kl. 17-21 – Læs mere og køb billet

05. februar 2019 Sønderborg (Comwell Sønderborg) kl. 16-20 – Læs mere og køb billet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *