Mine 10 kostråd til dig med diabetes 2

Mine 10 kostråd til dig med diabetes 2

Sidste år kom to af de største internationale diabetesorganisationer, ADA & EASD, med deres reviderede og udvidede kostanbefalinger til type 2 diabetikere, som tager højde for de seneste års forskning på området. I lille Danmark er vi normalt både handlekraftige og visionære, og derfor undrer og ærgrer det mig, at vi ikke for længst har fulgt trop og revideret de anbefalinger, vi tilbyder danskere med diabetes 2. Jeg har skrevet om de nye internationale kostanbefalinger her. Og så har jeg taget imod en udfordring fra Fagbladet Diætisten og skrevet kostråd til mennesker med diabetes 2, som jeg synes, de bør se ud.

Forskning i diabetes 2 skal bruges til noget. Jeg synes, det skal komme patienterne til gode. Derfor blev jeg begejstret, da ADA (American Diabetes Association) og EASD (European Association for the Study og Diabetes) i oktober 2018 udgav deres reviderede syn på flere forskellige kostformers gode kliniske effekter på diabetes 2. Jeg hæfter mig ved fire ting i den rapport, der nu er 6 måneder gammel:

1. ADA og EASD lægger op til et personligt valg mellem flere kostprincipper – der er altså ikke længere én rigtig eller én forkert måde at spise på som type 2 diabetiker.

2. Variationer over temaerne kulhydratmængde og kulhydratkvalitet er i fokus.

3. Fødevarernes kvalitet (struktur) får et velfortjent fokus – parallelt med fødevarernes næringshold.

4. Der er et forventeligt fællestræk for de diæter, der er har en god effekt på diabetes 2: De indeholder en stor mængde grøntsager.

Hvem tager type 2 diabetikerens kostparti i Danmark?
De nye internationale anbefalinger bygger på forskning, der er op til 8 år gammelt. Derfor kommer de ikke uventet, og derfor er det også med forundring, jeg kan konstatere, at hverken Sundhedsstyrelsen eller Diabetetesforeningen i Danmark her seks måneder senere har rettet kostanbefalinger til mennesker med diabetes 2 ind efter rapporten nye retningslinjer. Her i sundhedsforsoningens år har jeg dog med glæde konstateret, at diabetesforeningen netop nu inspirerer til forskellige kostformer i medlemsbladet og på hjemmesiden.

I Sundhedsstyrelsens og Diabetesforeningens øvrige materiale bliver vores type 2 diabetikere fortsat mødt med de 10 officielle danske kostråd, som helt sikkert er fine for gennemsnittet af danskerne – men langt fra er det for type 2 diabetikere, som ønsker sig en mærkbar forbedring. I Diabetesforeningens helt nye Indkøbsguide (Februar 2019), som oversætter kostråd til handling, er 14 ud af 17 fødevaregrupper fuldforarbejdede, kun én kostkategori indeholder grøntsager, og i flere af fødevaregrupperne accepterer man nu mere sukker og mindre fiber end i den gamle indkøbsguide. Samtidig er de eksempler på diabetesmad, som man kan læse om i Kosthåndbogen tarvelige, når det gælder indhold af sunde, lækre grøntsager.

Jeg tror egentlig, at alle gør alt i bedste mening. Men hvad er det, der får Danmark til at lave en indkøbsguide med fuldforarbejdet mad, mens international konsensus drejer sig mod uforarbejdet og grøntsagsrig kost? Det får mig til at stille spørgsmålet: Hvem er det egentlig, som tager type 2 diabetikernes kostparti i Danmark?

’De får det bedre, når de ikke gør hvad vi siger’, siger danske diætister
Jeg har mødt flere autoriserede diætister, som har fortalt mig om deres store frustrationer over den kostvejledning, de skal give mennesker med diabetes 2 – for som det er i dag har kliniske diætister nemlig pligt til at rådgive diabetikere efter de officielle danske kostråd og kosthåndbogen.

‘Efterlevelsen af de officielle kostråd kan skabe store sundhedsforbedringer hos type 2 diabetikere, der er vant til at spise ekstremt usundt. Men dem, der skaber de mest epokegørende sundhedsresultater igennem kosten, er dem, der ikke gør, hvad vi siger,’ fortæller nogle af diætisterne. Derfor er det ikke mærkeligt, når vores engagerede og dygtige diætister spørger: ’Hvem tager diabetikerens parti, og hvem har ansvaret for, at vores råd og anbefalinger følger med den nyeste viden og indeholder tilstrækkelig mulighed for at tilpasse den enkeltes ambitioner og præferencer?’

Og jeg melder mig gerne i det kor, for det er direkte urimeligt, at vores diabetes 2-patienter skal føle sig på afveje, når de vælger en kost, som giver dem størst mulig chance for at forbedre deres helbred – blot fordi den afviger fra de officielle kostråd. Det går simpelthen ikke, at det officielle Danmark, herunder Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen, rådgiver i modstrid med de internationale anbefalinger. Det går slet ikke, at repræsentanter for det etablerede sundhedssystem får held til at kalde gode effekter af kulhydratfattige kostformer ‘fake news.’

Hvad sker der, Danmark! Skal det ikke være slut med at træde vande – så vores diabetes 2-patienter fremover får de ligeså gode kostråd, som de gør i andre lande? Tiden er nu.

BIOLOGIK-råd til mennesker med diabetes 2
Fagbladet Diætisten har bedt mig komme med et forslag til, hvordan jeg mener, kostråd til mennesker med diabetes 2 bør se ud. Så med afsæt i ADA og EASD’s anbefalinger har jeg samlet mine 10 kostråd til mennesker med diabetes 2. Inden du læser dem, er det dog vigtigt for mig at understrege, at jeg er som udgangspunkt er modstander af tomme instruktioner uden tilhørende forklaringer. Jeg mener, at alle mennesker med diabetes 2 skal have tilbudt et kursus, hvor man kan lære, hvordan forskellige kostformer påvirker menneskers biologi. Derefter mener jeg, at den enkelte med diabetes 2 – i samråd med den etablerede behandler – skal vælge det kostprincip, der passer til personlige præferencer og sundhedsambitioner. På denne måde ledsages forskellige kostvalg i praksis af uddannelse med forklaringer på de muligheder, kostalternativerne indeholder. Samtidig kan den enkelte patient afgøre, hvor sundhedsambitiøs han eller hun ønsker at være, hvilke kostformer der er ekstreme, og hvilke der ikke er.

Vi må tro på den kompetente diabetiker! Mere viden giver patienten et reelt valg. Husk det, mens du læser mine kostråd til mennesker med diabetes 2. Husk også at disse råd ikke svarer til de officielle danske kostråd, som de er i dag.

Nedenstående råd er mine råd men jeg skulle med glæde og ydmyghed indgå i en diplomatisk process om opdatering af de officielle kostråd til mennesker med diabetes 2.

Mine 10 kostråd til dig med diabetes 2
Mange kostformer fungerer godt for mennesker med diabetes 2. Men selvom der er valgfrihed mellem mange forskellige kosttyper, er du nødt til at vælge mellem 2 overordnede principper. Du kan ikke vælge det bedste fra hver af de to alternativer. For vil du have meget kulhydrat, tåler du mindre fedt – og vil du have meget fedt, tåler du mindre kulhydrat.

# PLANTERIG KOST UDEN KULHYDRATRIGE FØDEVARER OG UDEN RAFFINERET KULHYDRAT

# KULHYDRATRIG OG FEDTFATTIG KOST

Hvis du har besluttet, at du vil prioritere det stabile blodsukker, forsøge at gøre kroppen bedre til at regulere blodsukker igen og måske endda arbejde på at blive så rask som muligt og få blodsukkerværdier under diagnosekriteriet for diabetes 2, kan du med fordel vælge kostformen uden kulhydratrige fødevarer og uden raffineret kulhydrat. Med lidt andre ord er denne kostform uden ’kulhydrattilskud’ (#). Det er denne kostform, jeg anbefaler.

Men er du brød-elsker, og ønsker du at leve så almindeligt som muligt uden at afholde dig fra søde sager i hverdagen, kan du vælge den kulhydratrige, fedtfattige løsning i stedet. Den kulhydratrige og fedtfattige kost svarer til en grøntsagsrig, minimal-forarbejdet udgave af de officielle danske kostråd, og sammen med diabetesmedicin kan denne kostform give dig et acceptabelt blodsukker og et godt liv med diabetes (#).

  1. Spis solide hovedmåltider af uforarbejdet mad

# Spis 3 solide grøntsagsrige hovedmåltider hver dag. Erstat mellemmåltider med ’pulssnacks’: Få pulsen kortvarigt op mellem dine 3 hovedmåltider og sørg også for at få 30 minutters sammenhængende træning hver dag (f.eks. gå, løb, cykle, fitness, gymnastik, holdsport eller hvad du bedst kan lide). Al fysisk aktivitet forbedrer din krops evne til at fjerne overskydende sukker fra blodet, hjælper med at forbrænde ekstra kalorier – og giver dig energi og sundhed.

# Spiser du kulhydratrige måltider føler du sikkert, at du har brug for at spise mellemmåltider. Spiser du mellemmåltider skal de være sunde. Vælger du sødme, er det bedre som dessert end som mellemmåltid.

  1. Spis mange lækre grøntsager

# Spis mindst 600 g – helst et kilo – grøntsager om dagen. Halvdelen bør være grove, f.eks. kål, broccoli, porrer, løg, asparges, grønne bønner mm. Grøntsagerne kan spises rå eller bages, steges, koges eller blendes. Du kan vælge at spise lidt frugt og kartofler til dine hovedmåltider, men det er ikke nødvendigt for dig.

Dit fiberbehov kan dækkes igennem mange grøntsager og lidt nødder, mandler og frø. Når du forkæler dine tarmbakterier med disse fibre, sørger du for, at de også får en varieret kost. Tarmbakterierne siger ’tak for mad’ ved at trimme dit immunsystem og give dig vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Samtidig gør de velnærede tarmbakterier din krop bedre til at udnytte dine egne hormoner.

# Spis lidt frugt og gerne mindst 600 g grøntsager.

  1. Spis fisk

## Spis forskellige slags fisk og skaldyr. Fisk kan spises til alle hovedmåltider og bidrager med god protein og gode fedtstoffer. Spis gerne 350 g om ugen. Spiser du ikke fisk, bør du overveje et kosttilskud med god fiskeolie.

  1. Hvis du spiser korn – så vælg de hele korn

# Hvis du spiser mange grøntsager og lidt mandler, nødder eller frø, kan dit fiberbehov dækkes uden kornprodukter. Du kan dog sagtens spise lidt hele korn (f. eks. rugkerner, perlebyg, perlespelt) eller gryn som del af dit hovedmåltid inden træning.

# Alle kornprodukter indeholder meget stivelse, som kan give dig en blodsukkerstigning. Hvis du spiser brød, er det bedst at vælge f. eks. rugbrød med hele kornkerner, gryn (f.eks. havregryn, ruggryn) og frø, da disse produkter er rige på fiber. Spiser du brød med mel i, pasta eller ris – så vælg altid fuldkorn.

  1. Magert kød eller ej

# Spiser du en kost, der er rig på grøntsager og undgår du korn, behøver dine kødprodukter ikke være fedtfattige. Når vi ikke indtager overskydende kulhydrater, kan kroppen godt forbrænde mættet og umættet fedt og fjerne det fra blodet. Er du vegetar, skal du sikre dig, at du får nok protein og fedt fra planter.

# Hvis du spiser en kost, der er rig på brød, bør du vælge magert kød med højst 10% fedt. Spis da højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller gris.

  1. Magre mejeriprodukter eller ej

# Spiser du en kost uden kulhydrattilskud, behøver dine mejeriprodukter ikke være fedtfattige. Når vi ikke indtager overskydende kulhydrater, kan kroppen godt forbrænde fedt og fjerne det fra blodet.

# Hvis du spiser en kost, der er rig på kulhydrat, korn og brød kan du vælge skummet-, mini- eller kærnemælk eller syrnede produkter med højst 1,5% fedt. ¼-½ l om dagen er passende for de fleste.

  1. Spis gode fedtstoffer

## Sørg for gode fedtstoffer, f.eks. fra nødder, mandler, avocado, oliven, pesto, ægte mayonnaise (og fisk). Olivenolie og rapsolie er godt til stegning, dressinger m.m.

  1. Spis fortrinsvis mad, der ikke er industrielt forarbejdet

## Forarbejdet mad giver dig næringsstoffer, som din krop næsten ikke skal fordøje. Næringsstofferne er allerede pakket ud og rejser direkte over i dit blod. Derfor optages næringsstofferne hurtigt, hvilket øger risikoen for blodsukkerstigning og nedsætter chancen for, at du får plejet din vigtige tarmflora. Forarbejdet mad fodrer ikke tarmfloraen så godt som uforarbejdet mad, hvor plantecellerne er intakte. Den mad, som fodrer din tarmflora, giver gratis hjælp til at modne dit immunsystem, giver vigtige næringsstoffer og vitaminer og sikrer, at du får glæde af dine egne tarmhormoner. 

  1. Undgå raffineret sukker og tilsat sukker

# Hvis du kun tænker på din sundhed, bør du helt undlade søde sager i din hverdag og udelukkende tilvælge lidt sødme som dessert ved særlige lejligheder. Når du vælger sødme til, er det ikke for kroppens skyld men for nydelsens skyld. Derfor skal du nyde det fuldt ud, når du undtagelsesvis vælger sødme!

# Vil du ikke undvære sødmen i din hverdag, fordi den er vigtig for dine smagssanser og din livskvalitet, skal du vælge den fedtfattige kostplan, fordi du med sukker i blodet, ikke tåler fedt så godt. Du kan selvfølgelig også erstatte sukker med stevia eller kunstige sødemidler.

  1. Drik vand

## Vand eller danskvand dækker dit væskebehov uden at bidrage med kalorier og kaffe og te hører med til gode drikkevarer. Du kan godt vælge 1 glas vin til et hovedmåltid.

Nu har du læst mine kostråd. Vil du have instruktioner uden den viden, du fortjener, kan du bruge rådene som de er. Men vil du forstå hvad der sker indeni, skal du læse ’Sandheden om sukker’ eller ’Ud af diabetes 2’. Så får du masser af viden og inspiration og du kan derefter træffe DIT valg om din basiskost og dit valg om hvilke nydelser, du vælger til og fra. Har du diabetes 2 er du naturligvis også hjertelig velkommen på mit 4-timers kursus ‘Ud af diabetes 2 – tør du prøve’.

 

Kostråd

 

 

 

 

 

 

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at læse to af mine tidligere artikler om emnet:

”Den kompetente diabetiker”
Sundhedsforvirring skal bekæmpes med viden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *