Det officielle Danmark laver kampagne mod kostformer, som andre lande anbefaler

Det officielle Danmark laver kampagne mod kostformer, som andre lande anbefaler

Ting tager tid. Og nogle gange betyder det, at resultatet af anstrengelserne ikke længere er aktuelle, når man når målet.

Og det er nok desværre det, vi ser det sørgelige resultat af i denne tid, hvor Fødevarestyrelsen suser derudaf med en kampagne, der kom på finansloven for et år siden.

For bekæmpelse af ’fake news’ på sundhedsområdet er nemlig på finansloven i Danmark. Og mens verdens største diabetesorganisationer udgiver konsensusrapporter om, at uforarbejdet mad med færre kulhydrater er den bedste kostform til behandling af diabetes 2 og insulinresistens, vælger Fødevarestyrelsen at investere i en stor kampagne, der tilsyneladende primært retter sit skyts mod netop denne kostform med en simplificering om at overvægt alene er et spørgsmål om,, at kalorier feder. Det er som om, Fødevarestyrelsen har haft så travlt med kampagnen, at de ikke har haft tid til at faktatjekke indholdet og høre Sundhedsstyrelsen om deres inputs.

For hør lige her:

I august læste du måske i Politiken, at landets diætister, Diabetesforeningen og flere af Danmarks førende endokrinologer (de lægelige eksperter, der bl.a. arbejder med diabetes og insulinresistens) bakker op om kostråd med færre kulhydrater (eller low carb) til mennesker med diabetes 2 (og måske endda alle andre også). For ingen fagfolk er længere i tvivl om, at kost med et lavere kulhydratindhold (end de 45-60E% som anbefales i dag), skaber bedre insulinfølsomhed, bedre blodsukker og bedre vægttab hos insulinresistente og hos type 2 diabetikere. Dette gælder sandsynligvis ikke hos mennesker med en høj insulinfølsomhed (bl.a. de fleste børn), så vi er nok nødt til at tænke i 2 befolkningsgrupper: De insulinresistente og de insulinfølsomme. I hvert fald indtil insulinresistente bliver insulinfølsomme igen….

Da de omtalte artikler i Politiken blev kørt på genbrugsstationen, var det sammen med artikler i samtlige landsdækkende nyhedsmedier om, at 2:3 af alle danskere over 16 år er indehavere af en kronisk diagnose. Og vi ved, at mange af de relevante kroniske diagnoser ledsages og vedligeholdes af den insulinresistens, som forventes at være en realitet for mindst 50% af den danske befolkning. Vi ved også, at alle med insulinresistens forventes at have stor fordel af at spise en kost uden raffinerede kulhydrater. Ikke desto mindre har jeg nu aldrig hørt de skarpeste fortalere for Low Carb kostformer ‘advare’ mod kulhydrater. Jeg har kun hørt nogle anbefale at gøre sine egne erfaringer.

Så er det nu så stort et problem, det der med at skære raffinerede kulhydrater ud af hverdagskosten, at skatteyderne skal betale for en kampagne, der simplificerer denne kostform til et spørgsmål om kalorier? Eller kunne grøntsagsrig, uforarbejdet mad med færre raffinerede kulhydrater faktisk tænkes at være en enorm gevinst for både individer og samfundsøkonomi?

I denne uge hører vi så, at borgere i Danmark ikke kan få adgang til ny godkendt, effektiv medicin mod alvorlige sygdomme. Og uden at tage stilling til denne konkrete sag i øvrigt (der er mange aspekter, jeg ikke ved nok om), er jeg nødt til at spørge:

1. Har vi råd til at bruge skatteborgernes penge på, at Fødevarestyrelsen stigmatiserer kostformer, som vi ved øger insulinfølsomhed, nedsætter risiko for en lang række kroniske sygdomme og forbedrer situationen for bl.a. type 2 diabetikere drastisk?
2. Burde nogen – i det mindste – have sent Fødevarestyrelsens beslutningstagere afsted på et lille kursus om insulinresistens, inden de søsatte kampagnen, så de kunne tage behørige forbehold?

Jeg synes også der er fine ting i kampagnen, hvis dens formål er at fortælle at æbler, rugbrøg og pasta ikke er forkerte fødevarer. Men det budskab kan man godt få frem, uden at stigmatisere kostformer, som har potentiale til at behandle en af nutidens største folkesygdomme.

Du skal selvfølgelig selv afgøre, om du mener, der er behov for denne kampagne. Det ville glæde mig, hvis du synes. Og for at gøre det nemmere for dig, vil jeg henvise til fødevarestyrelsens kampagne (husk at se den til ende) og til Politikens samling af officielle holdninger til kostformer med mindre end 45-60% kulhydrat her.

Jeg vil slutte denne kommentar, som jeg har gjort så ofte før: Vores sundhed handler ikke om tomme råd og kampagner. Den handler om at det, der adskiller viden-baseret sundhedsfremme fra manipulation – nemlig reel viden om situationsbestemte sundhedsmuligheder og de nuancer der gør, at vi alle skal vide det samme, men ofte gøre noget forskelligt.

Og så er du selvfølgelig hjertelig velkommen til at læse lidt om det helt centrale element i situationsbestemt sundhed, nemlig insulinresistens, i en gratis artikel her eller i bogen, Sandheden om sukker.

Slutteligt er du naturligvis rigtig hjertelig velkommen på onlineforløbet Ud af diabetes 2 – online, hvis du selv vil have det sorte bælte i høj insulinfølsomhed – både teoretisk og praktisk – og mærke resultatet på din egen krop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *