Skriver vi sundhedshistorie med et nyt syn på kost netop nu?

Skriver vi sundhedshistorie med et nyt syn på kost netop nu?

4 årtiers kostråd til diabetikere er forkerte, kunne vi læse i Politiken sidst på sommeren. Men hvis det er sandt, hvornår laver vi dem så om, hvem har ansvaret, hvordan kommer de nye råd til at se ud og hvorfor?

Jeg håber og tror, vi netop nu skriver historie om et paradigmeskifte i vores syn på mad, som fjerner den blinde vinkel, der er skabt mellem et kaloricentrisk sundhedssyn og et medicinsk behandlingssyn.

Jeg har skrevet denne artikel for at give dig et perspektiv på den vigtige udvikling, der er sket i 2019.

Artiklen indeholder lidt andre toner, end du plejer at høre fra min side. Tonerne er komponeret, for at sætte tingene i perspektiv – ikke for at pege fingre. Og så er melodien sammensat, for endnu en gang at gøre mig til talskvinde for, at man godt kan være kompetent, selvom man er patient. Og at alle skal tilbydes den viden, man har brug for, i stedet for en kort instruktion, der synes at forudsætte, at du ikke ønsker dit eget sundhedsbedste!

Læn dig tilbage og læs et stykke Danmarkshistorie som vil undre kommende generationer.

Kosten kan mere end vi tror

Diabetes 2 er kendt som en kronisk sygdom, og de officielle kostråds kulhydrat- og måltidsrige anbefalinger vedligeholder reelt sygdomsprocesser hos mennesker med type 2 diabetes og insulinresistens.  Så længe vi fastholder ’high carb low fat’ kostrådene, så længe vil diabetes 2 og insulinresistens være kroniske tilstande for dem, der spiser efter kostrådene, og for dem, der lever mere usundt end kostrådene foreskriver. For mange vil diabetes 2 naturligvis være en kronisk sygdom ligegyldigt, hvordan man spiser, men flere har gode sundhedsmuligheder med et nyt kostsyn.

Det er nemlig helt sikkert, at hvis 60% af vores energibehov skal dækkes af kulhydrat, er vi nødsaget til at indarbejde forarbejdede, kulhydratberigede fødevarer i kosten. Og når vi anvender en sådan kostform, udsættes kroppen for højt blodsukker ved hvert måltid. Sker det op mod 6 gange om dagen, arbejder kroppen på at lagre sukker det meste af tiden, mens den kun sjældent henter sukker fra lagrene.

Vælger vi i stedet den uforarbejdede mad, uddelegerer vi noget af den omfattende næringsstofsammensætning til vores tarmflora. Hermed skaber vi alle de bedste forudsætninger for stabilt blodsukker, nedsat insulinresistens og en god vekselvirkning mellem lagring af sukker og mobilisering af sukker fra lagrene.

For alt tyder på, at det reelt er fødevarernes forarbejdning og kulhydratberigelse, der udgør den væsentligste udfordring for det voksne menneskes biologi! Den optimale næringsstofsammensætning (forholdet mellem kulhydrat, fedt og protein) findes måske slet ikke?

Så et paradigmeskifte fra ’mad som kilde til kalorier og næringsstoffer’ til ’mad som noget der både udløser beskyttende sundhedsbiologi og giver os kalorier og næringsstoffer’ er rigtig hjertelig velkomment. Denne nuance er der nemlig sundhedsmuligheder i. Og denne nuance gør det meget lettere for den enkelte at forstå sin egen sundhed.

Sidst men ikke mindst gør denne nuance ofte den medicinske behandling af type 2 diabetes og andre tilstande mindre krævende eller helt overflødig.

Kun rebeller bliver raske

De biologiske processer i den type 2 diabetiske eller insulinresistente krop er tilfældigvis noget, jeg ved en del om. Og med den viden mener jeg kun, det er de rebeller, som vælger at leve uden hyppige tilskud af raffineret kulhydrat og kulhydratrige fødevarer, der vil have en mulighed (ikke en garanti) for at genetablere et normalt blodsukker, når diabetes 2 diagnosen først er givet. Dem, der lever efter de officielle kulhydratrige kostråd, har også en chance, men kun hvis de er i stand til at træne fysisk hårdt mange timer om ugen. Da det ofte er problemer i bevægeapparatet, der er baggrunden for udviklingen af diabetes 2, er der i sagens natur mange diabetikere, der ikke kan anvende træning til at genetablere insulinfølsomheden.

Og som om det ikke er nok.

I juli blev vi præsenteret for nye opgørelser som viste, at 2:3 af alle danskere over 16 har en kronisk diagnose. Da insulinresistens bidrager til sygdomsprocesserne i flere af disse diagnoser, går problemet med den kulhydratrige forarbejdede kost altså langt ud over diabetes 2-problematikken.

Ønsker vi, at kun den raske insulinfølsomme befolkning (et mindretal) skal tilgodeses i officielle danske kostråd eller bør vi have et sæt kostråd til insulinresistente (inkl. type 2 diabetikere) og et andet sæt til raske med en høj insulinfølsomhed?

Mit svar er simpelt:

Ja, vi har brug for kostråd, som fremmer insulinfølsomheden, og vi har brug for at skabe bevidsthed om, at kulhydrat- og nydelsestilskud kan tilsættes efter behov! Så vi har brug for at dele så meget viden, at rådene egentlig bliver overflødige.

Men hvad er der egentlig sket, som gør 2019 til en særlig epoke i dansk sundhedshistorie?

Det vil jeg give dig et overblik over herunder.

Debatten om kostrådene I Danmark

I starten af 2019 tog diætisternes fagblad initiativ til at spørge diabetesforeningen og Anette Sams, hvordan vi hver især mener, kostråd til mennesker med diabetes 2 burde se ud. Debatten var velkommen og opstod i kølvandet på en konsensusrapport fra den amerikanske og europæiske diabetesorganisation, som nu konsekvent erstatter den klassiske fedtfattige og kulhydratrige kostanbefaling med kosttyper med færre kulhydrater til mennesker med diabetes 2. Du kan læse debatten her.

Et halvt år efter konsensusrapporten var det eneste respons fra det officielle Danmark (Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen) en indkøbsguide til diabetikere, der gik stik imod konsensusrapportens principper og var en tydelig forringelse af den indkøbsguide, der havde været tilgængelig tidligere. Kort sagt var frugt og grønt i samme fødevaregruppe, de mange forarbejdede fødevaregrupper indeholdt mere sukker og mindre fiber end tidligere.

Som mange andre undrede jeg mig over at de instanser, der udarbejder denne indkøbsguide, er helt ude af trit med både nye konsensusrapporter og basal diabetesbiologi.

Indenfor 6 måneder efter den omtalte konsensusrapport, kom endnu en skrivelse fra den amerikanske diabetesorganisation, som nu konkretiserede og diskuterede anbefalingerne om mindre sukker og stivelse og mere uforarbejdet mad i behandlingen af diabetes. Artiklen gik endvidere i dybden med konsekvensen af at erstatte kalorierne fra stivelse og sukker med kalorier fra fedt og protein.

Her løb jeg tør for tålmodighed med det danske diabetesetablissement. Jeg blev nervøs for om ansvaret for kost til mennesker med diabetes overhovedet var placeret, eller om det var havnet mellem 2 stole eller to styrelser: Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse.

Jeg spidsede blyanten, og i natlampens skær skrev jeg breve til bl.a. Diabetesforeningen (igen), Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens. Jeg skrev også til direktøren for min gode gamle arbejdsplads, Novo Nordisk, og opfordrede til en statement om, at virksomheden tager for givet, at danske sundhedsmyndigheder retter ind efter videnskonsensus. Jeg føler mig nemlig personlig krænket, når mange danskere tror, at myndigheder og patientforening bevidst underlader at opdatere kostråd, fordi de er ‘i lommen’ på Novo Nordisk.

Jeg tror ikke på onde hensigter. Jeg tror nærmere på nøl, uklar ansvarsfordeling og en alt for lav tiltro til patienternes evner.

Derfor valgte jeg dernæst at udgive mine uofficielle kostråd til voksne med insulinresistens og diabetes 2.

Og jeg valgte endelig at prioritere lanceringen af et 4-ugers online kursus ‘Ud af diabetes 2 – online‘.

Det sidste blev i herligt samarbejde med en helt fantastisk kvinde, Jane Faerber, som har lavet de skønneste opskrifter til forløbet!

Kejserens nye klæder

I august 2019 udløste ny dansk forskning endnu en offentlig debatrunde om kostråd til mennesker med diabetes 2 i Danmark. Forskningen bekræftede, at der er mange stærke effekter af diæter med mindre kulhydrat end konventionelle. Altså helt som de omtalte konsensusrapporter.

Politiken tog teten og fulgte debatten helt til dørs med en længere artikelserie med ’Fire årtiers kostråd til diabetikere er forkerte’, ’Diabetikere føler sig svigtet af myndigheder, diætister og sure læger’ og ’Foreninger: Ja til Low Carb kost til diabetikere’. I den sidste af de nævnte artikler blev det pludselig svært at finde fagfolk, der vil forsvare de kulhydrat- og måltidsrige officielle kostråd til mennesker med diabetes 2.

Det er til gengæld også svært at få øje på nogle politikere, styrelser eller patientforeninger, der synes det haster at tage ansvaret, få kostrådene lavet om og imødekomme de mange danske diabetikere, der føler sig svigtet af sundhedssystemet.

Ingen synes at mærke en brændende platform. Eller alle synes at vente på hinanden.

Jeg har oplevet 2019 som en moderne udgave af Kejserens nye klæder.

Alle fagfolk – og rigtig mange mennesker med egne erfaringer – undrer sig over at ingen siger noget om kostrådene.

Og er der ingen andre fagfolk der tør, så tager jeg gerne den lille drengs rolle og opfordrer Kejseren til at tage noget tøj på.

Flere og flere stemmer i.

Men når nu kostrådene har været forkerte så længe, så haster det vel ikke så meget at få dem lavet om, eller?

Når jeg hører argumenter som ’folk efterlever ikke engang kostrådene, som de er i dag, så det giver ikke mening at gøre dem endnu mere strikse’ kan jeg godt blive lidt træt. Faktisk kan jeg blive rigtig træt!

For jeg nægter at acceptere præmissen om at danskere ikke ønsker sit eget bedste. Og jeg mener basalt set, vi bør gøre alt for at modarbejde den præmis! Derfor mener jeg, at rådgivning om hvad vi bør spise – skal erstattes med undervisning i kroppens samspil med maden, så danskeren får en solid forudsætning for at træffe sit eget valg! Derefter kan diætisterne hjælpe med at gøre sundhedsvalget til konkrete madvarer på tallerkenen.

Kampen om kosten mod diabetes 2. Hvem har?

Når ingen synes at mærke en brændende platform eller tage ansvar for nye officielle kostråd til mennesker med diabetes 2, skyldes det måske uklarhed om hvem der har.

Sundhedsministeren har bekræftet, at Fødevarestyrelsen er ansvarlige for kostråd til danskerne, mens de kliniske diætister (FaKD) er ansvarlige for diætbehandling af kronisk syge borgere.

Gad vide om diætisterne ved det? Og er det egentlig fair at give en forening af kliniske diætister (en kort uddannelse med en forsvindende mængde sygdomslære) ansvaret for at lede opdateringen af kostråd til mennesker med diabetes 2?

Udefra oplever jeg det som om Fødevarestyrelsen har patent på kost, mens Sundhedsstyrelsen har patent på sygdom og medicin, så det enorme sundhedspotentiale, der ligger i kostens samspil med vores biologi, gemmer sig i en blind vinkel mellem et kaloricentrisk sundhedssyn og et medicinsk behandlingssyn.

Tillad mig dernæst at provokere lidt mere end jeg plejer: Jeg forstår sådan set godt, at man har god tid, når man sidder som ekspert med sin udmærkede offentlige løn. Men som diabetiker har man ikke god tid. Det ved du fra kampagnerne om vigtigheden af tidlig opsporing af diabetes 2. Men når vi har opsporet diabetes 2 patienterne, har vi altså ikke så travlt med at give dem råd om, hvordan de hurtigst og bedst får et blodsukker som en rask person, så sygdommen ikke skader dem.

Jeg har talt med flere af de eksperter, jeg mener burde presse på for at opdatere rådene. For jeg synes, det haster.

Jeg spørger også hvilke råd, eksperterne giver egne pårørende med diabetes 2 eller prædiabetes, mens vi venter. Og her står det tydeligt:  Der er basalt set ikke længere nogle diabeteskyndige fagfolk, der er i tvivl om, at uforarbejdet mad uden kulhydratberigelse er vejen ud af diabetes 2 og insulinresistens.

Så mens vi venter, skaber vi en stadig større ulighed i sundhed.

Vil vi det?

Politiken fik Diabetesforeningen til at vågne op

Midt i november landede Diabetesbladet igen i min postkasse. Jeg blev glad for at se, at foreningen nu tager debatten om kosten med henvisning til kritikken i Politiken. I bladet kunne man bl.a. læse min holdning: At kulhydratberiget kost vedligeholder diabetes 2 – og at både patientforening og det officielle Danmark er for sløve i optrækket.

Man kunne også læse en sludder for en sladder om en venten på hinanden, et fagligt og sundhedspolitisk ansvars- og handlingsvacuum og en territoriel kamp om retten til at rådgive om kost og retten til at spise kartofler. Dertil et gammeldags syn på patienter som nogle ’vi skal have til at gøre noget’ fremfor nogle ’der vælger selv, når de får den viden de behøver’.

Argumenterne lyder generelt at ‘vi ikke har dokumentation for at kost med lavere mængde kulhydrat giver bedre resultater i det lange løb’ og at ‘det er svært for de fleste at holde i længden’. Undskyld mig! Men det problem skaber vi jo præcist, når vi ikke forklarer hvordan vores krop spiller sammen med kosten og når vi starter med at fortælle hvor svært det er!

Ønsker vi at kostråd til mennesker med insulinresistens og diabetes 2 være en faglig manifestation af videnskabelig konsensus eller et politisk og kulturelt kompromis?

Jeg er ikke i tvivl om min holdning: Kostråd skal baseres på sundhedsfaglig konsensus – og så er vi herre i eget hus, når det handler om kulturelle og personlige præferencer.

Men jeg fornemmede en utålmodighed hos Diabetesforeningen da jeg læste artiklen i Diabetesbladet. Og samtidig noterede jeg en velkommen opdatering på diabetesforeningens information til nye type 2 diabetikere: ‘Man kan regulere blodsukker med kost og træning – og er det ikke nok, er der god medicin at få!’.

TAK!

Der er nu gået 5 år siden jeg forlod mit yndlingsjob i Novo Nordisk for at nuancere en kaloricentrisk sundhedsmisforståelse og en ide om, at danskere ikke vil deres eget sundhedsbedste. I de 5 år har det været let at finde information om, hvordan man som ny med diabetes 2 deltager i afprøvning af nye lægemidler og testamenterer sine penge til Diabetesforeningen. Men indtil november 2019 har det været umuligt at finde vejledning om muligheden for at arbejde sig ned under diagnosekriteriet for diabetes 2 og om blodsukkerstabiliserende kostformer. Derfor mener jeg, det er kæmpestort det der sker netop nu.

Jeg ønsker debat om kostråd, vidensdeling og et personligt valg til mennesker med diabetes 2 rigtig hjertelig velkommen. Og jeg er lettet over at Diabetesforeningen ændrer sig lige nu!

Og for at være helt ærlig – så er jeg også lettet over, at der nu findes letlæste bøger til den der ønsker at arbejde sig ud af diabetes 2 – og til den, der bare ønsker at leve godt med diabetes 2.

Debatten er i gang. Der lyttes til patienter, rebeller og fagfolk. Kosten kan mere end vi tror – og det kan mennesker også. Især når de får den viden de skal bruge!

Og nu glæder jeg mig til at sprede endnu mere viden om menneskets sundhedsmuligheder og kroppens samspil med maden i 2020  – og til at følge udviklingen i det officielle kostunivers i 2020.


Hvis du og dine kære har lyst til at starte det nye år med omtanke for blodsukkeret, så har du i februar og marts mulighed for at opleve mit nye foredrag ’SukkerSmart 2020’. Foredraget er den endelige afvikling af den sukkerforvirrede tidsalder – og herefter er det dig, der er chef. Du skal være rigtig hjertelig velkommen – og en foredragsbillet er måske en julegaveide til en god oplevelse?

Lyngby – 25. februar 2020 kl. 17.00-19.30 – UDSOLGT – se ekstraforedrag d. 25. marts

Kolding – 27. februar kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Århus – 4. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Bornholm – 12. marts 2020 kl. 17-19.30 – køb din billet her

Odense – 19. marts 2020 kl. 19.00-21.30 – køb din billet her

Lyngby EKSTRA – 25. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *