Start året med kompromisløst stabilt blodsukker – og giv dig selv den bedste nytårsgave

Start året med kompromisløst stabilt blodsukker – og giv dig selv den bedste nytårsgave

Julen er netop overstået og forhåbentlig har den været god. Julen betyder ofte lidt ekstra nydelse med flere søde sager – efterfulgt af en lidt stærkere sukkertrang og lidt insulinresistens, som vi heldigvis hurtigt kan lægge bag os. Om januars indsats for din sundhed holder året ud eller ej – er der enorme sundhedsgevinster i at starte året med kompromisløst stabilt blodsukker og en bedre insulinfølsomhed. Vil du stærkt ind i det nye år, vil jeg derfor anbefale dig en kompromisløs start. Eller en kompromisløs genstart, hvis du allerede kender den kompromisløst blodsukkerstabile periode!

Vil du høre hvorfor? Så læs med her:

Det sukker vi spiser skal helst lagres straks det ankommer i blodbanen. Sker det ikke har man 2 udfordringer: Man kan mangle hurtig energi til muskelaktivitet og blive ’tung i kroppen’ og – endnu vigtigere – sukker som ikke lagres bliver ude i blodårerne, hvor det kan lave uorden eller forværre småskader som kroppen er ved at reparere. Disse 2 sider af sukkers vej i kroppen er vigtige. Derfor giver det god mening at kroppen er udstyret med et stort antal processer, som arbejder på at sikre det stabile blodsukker.

Som et ungt, sundt og raskt menneske, med gode evner til at lagre sukker, kan man sagtens lytte til råd om at skære ned på sukkeret, erstatte det hvide mel med fuldkornsmel og dermed være lidt sundere her efter jul.

Hvis man omvendt er i en tilstand, hvor kroppen ikke lagrer sukker optimalt (det er et flertal af os) svarer denne sukkerreducerende kostomlægning principielt til at efterslukke en ildebrand uden forudgående brandslukning! Med andre ord: Småjusteringer af kulhydratrige fødevarer og nydelsesmidler har meget ringe betydning, hvis din krop er i en tilstand, hvor den ikke lagrer sukker optimalt. Set med kalorieøjne er det meget fint at nedjustere sukker, men set med biologiske øjne undlader man at give sig selv en kæmpestor sundhedsgave hvis man skærer ned, uden først at tage en sukkerfri periode.

Tager man omvendt en periode, hvor kost og bevægelse sikrer et kompromisløst stabilt blodsukker, forbedrer du kroppens evne til at lagre sukker fremover. Herefter kan justeringen af kulhydraterne til mindre sukker og mere fuldkorn være tilstrækkeligt til at fastholde et stabilt blodsukker. En periode med kompromisløst stabilt blodsukker bør altså være en ligeså naturlig del af danskerens medicinskab, som hovedpinepillen – og du kan få gratis guide til en kompromisløs blodsukkerstabil uge her.

Det stabile blodsukker kan reelt have en enorm effekt på ledsmerter, gigtsygdomme, maveirritation, søvnbesvær, koncentrationsevne, overvægt, diabetes, allergier, astma, mm. Det betyder ikke, at sukker er årsag til sygdommene, men at tilstande af højt blodsukker kan fastholde et immunsystem på overarbejde.

Her er de 6 vigtigste grunde til at stabilt blodsukker bør stå i ethvert medicinskab. I hvertfald i din bevidsthed:

  1. Stabilt blodsukker forhindrer at sukkermolekyler binder til tilfældige proteiner i dit kredsløb, så de kommer til at ligne fremmede organismer og holder immunsystemet ’på tåspidserne’
  2. Stabilt blodsukker forhindrer, at dit immunforsvar overreagerer, og sender forkerte informationer til musklerne
  3. Stabilt blodsukker sikrer, at dine celler restituerer efter dagens udfordringer
  4. Stabilt blodsukker sikrer, at din krops evne til at lagre sukker opretholdes og at der er balance mellem fedt og sukkerforbrænding
  5. Stabilt blodsukker gennem 3 daglige solide hovedmåltider sikrer et stabilt energiniveau og en balanceret appetit
  6. Stabilt blodsukker forbedrer kroppens evne til at sikre stabilt blodsukker….ja, du læste rigtigt: Stabilt blodsukker skaber stabilt blodsukker!

Du har sikkert hørt masser af historier om medmennesker som har oplevet nærmest mirakellignende tilstande efter de har ’droppet sukkeret’. Det er ikke sikkert at noget lignende sker for dig. Men undlad ikke at give dig selv den rejse og indsigt dit forsøg giver dig. Du kan blive overrasket.

Bør alle så måle blodsukker, så man ved det er stabilt?

Mennesker med diabetes skal måle blodsukker. Alle andre skal absolut ikke. Vi skal til gengæld lære at mærke det – og forstå det.

For færdigheder i alle dine muligheder for at stabilisere blodsukker er ligeså vigtige som færdigheder i at færdes i trafikken. Vi skal have en ’biologisk logik’ fremfor at lægge endnu flere stressende gøremål ind i hverdagen.

Desuden fanger en blodsukkermåling kun glukose. Alle de øvrige monosakkarider er i praksis ‘usynlige’ for måleapparatet. Det er måske af langt større betydning end vi tror, fordi de andre monosakkarider er mere tilbøjelige til at binde til proteiner i vores kredsløb end glukose er. Når du har oplevet 1-2 uger med et kompromisløst stabilt blodsukker opdager du, hvad stabilt blodsukker kan gøre for dig – og hvordan du påvirkes af højt blodsukker.

Den oplevelse og indsigt under jeg alle voksne danskere i 2020.


Bliv sundhedssmart med foredraget ‘SukkerSmart 2020’.

Hvis du og dine kære har lyst til at starte det nye årti med forstand på og omtanke for blodsukkeret, så har du i februar og marts mulighed for at opleve mit nye foredrag ’SukkerSmart 2020’. Foredraget er den endelige afvikling af den sukkerforvirrede tidsalder og gør sundhed meget nemmere end du tror. Efter foredraget er det dig, der er præsident i dit sundhedsunivers. Og I skal være rigtig hjertelig velkomne:

Lyngby – 25. februar 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her (UDSOLGT – ekstraforedrag d. 25. marts)

Kolding – 27. februar kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Århus – 4. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Bornholm – 12. marts 2020 kl. 17-19.30 – køb din billet her

Odense – 19. marts 2020 kl. 19.00-21.30 – køb din billet her

Lyngby EKSTRA – 25. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *