Sandheden om sukker

SANDHEDEN OM SUKKER udkom hos Gyldendal den 1/9 2017. Den kan købes hos din lokale boghandler eller på nettet – f.eks. hos SAXO.

Bogen er nu trykt i mere end 15.000 eksemplarer og i starten af 2o19 udkommer den engelske oversættelse THE TRUTH ABOUT SUGAR, oversat for Gyldendal af dygtige Sinéad Quirke Køngerskov, ph. d. Bogen kan forudbestilles i alle boghandlere, f. eks. hos SAXO

 


I ‘Sandheden om sukker’ kan du læse alt om det stabile blodsukker – fakta, myter, muligheder, konkrete anbefalinger og direkte effekter. Bogen bygger på både den nyeste forskning og på lærebogsmateriale, så den giver dig en solid viden om, hvordan sukker påvirker din krop i forskellige situationer, så du kan springe livsstilssygdommene over, kurere dem eller dæmpe symptomerne.

‘Sandheden om sukker’ består af fire dele.

DEL 1. Første del af bogen erstatter de skadelige dogmer og myter om sukker med konkret viden. Du får et nyt perspektiv på din sundhed og samvittighed, og du kommer til at se anderledes på dine valg og beslutninger i forhold til normer og andres forventninger. 

DEL 2. I anden del af bogen lærer du alt om sukker, sukker i fødevarer og sukkers samspil med din krop. Du vil kunne forstå, hvorfor et stabilt blodsukker er din bedste mulighed for mere energi og velvære, dit bedste værn mod for eksempel diabetes 2 og din bedste ven i kampen for et stabilt vægttab. Du bliver også præsenteret for din BIOLOGIK, der er din GPS i sukkerjunglen på vejen mod et stabilt blodsukker.

DEL 3. Bogens tredje del har navnet ’Sukker i virkeligheden’. Her gør vi din BIOLOGIK anvendelig i dagligdagen gennem blandt andet sundhedsanalyser af almindelige fødevarer. Du vil samtidig lære om alle dørene, som det stabile blodsukker åbner for dig – om du er sportsudøver, aktiv, inaktiv, syg eller rask.

DEL 4. Fjerde og sidste del af bogen består af to guides til dit liv med sukker. Første guide viser dig fordelt på seks trin over syv dage den bedste vej til et sundt og stabilt blodsukker uden sult og ernæringsmæssige afsavn. Herefter kommer der endnu en guide, som hjælper dig til at vælge en sukkerstrategi, der passer perfekt til dig.

Hvordan du læser Sandheden om sukker, er helt op til dig selv.

Læser du bogen fra ende til anden, vil du kende alle de muligheder, som livet med omtanke for blodsukkeret giver dig – det lige gyldigt om du træner målrettet mod De Olympiske Lege eller er kronisk syg. Med bogens fulde vægt bag dig, har du et fundament, som gør dig i stand til at kontrollere fremtidige situationer, hvor omtanke for dit blodsukker kan have særlig afgørende betydning for din sundhed.

Er du utålmodig efter at komme hurtigt i gang med en blodsukkerstabil periode, kan du bladre direkte til kapitel 11, hvor du finder guiden til det stabile blodsukker. Du skal blot være opmærksom på, at du får mest udbytte af guiden, hvis du baserer de syv dage på det fundament, som læsning af hele bogen giver. 

Gennem hele bogen har jeg indsat refleksionsbokse, der kan hjælpe dig til at adskille din reelle viden om sukker fra dine holdninger, følelser og handlinger. Med den viden kan du undgå alt det sukker, du alligevel ikke nyder, og du kan undgå, at sukker får lov at vedligeholde sygdom i din krop.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med bogen.


SANDHEDEN OM SUKKER kan købes med rabat HER.

 

 

SOS1

Fire eksperter, som jeg har stor faglig respekt for, har læst med. De udtaler følgende om ‘Sandheden om sukker’: 

Oluf Borbye Pedersen, Professor, overlæge, dr.med., Københavns Universitet.

”Forfatteren til denne bog har fat i den rigtige ende af tovet. Med sin imponerende viden og motiverende gennemgang af videnskaben trækker hun læseren i retning af en langt større fysisk, følelsesmæssig og intellektuel formåen i hverdagens liv. De utallige muligheder for sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagen serveres med både kærlighed og tillid til medmennesket.

Bogen er til alle os som er raske og ønsker at forblive raske. Den er også til de af os som er fanget af en sygdom, men selv ønsker at ændre hverdagens rutiner, slippe ud, og få et rigere og større liv” 


Chris MacDonald

“Sukker spiller en central rolle i rigtig mange af de problematikker som vi har på sundhedsområdet. Anette Sams rammer plet med denne bog som er let anvendelig og fagligt stærk. Alle som vil passe på egen og sine børns sundhed kan finde viden og inspiration i denne bog”.


Arne Astrup, Institutleder, professor, dr.med., Københavns Universitet.

”Bogen Sandheden om sukker giver en fantastisk god indførsel i kulhydraters biologi forklaret på en letfattelig måde, og baner dermed vejen for at læseren får mulighed for faktisk at forstå hvordan man kan få et bedre liv ved at stabilisere sit blodsukker. Meget pædagogisk og velskrevet.” 


Allan Vaag, Læge, diabetesspecialist, dr. med.

“Bogen er en på samme tid personlig og videnskabelig beretning om sukkers betydning for helbredet. Den er let læst og forstået, og er en absolut anbefalelsesværdig læsning til alle vi som gennem en sundere kost og livsstil ønsker at forebygge tidlig død af overvægt, diabetes og livsstilssygdomme.”