Migræne

Online-foredrag MIGRÆNE OG KOST
30 dages adgang til at se og gense foredraget – køb din adgang (kr. 149) her

De seneste år er der sket gennembrud i den medicinske behandling af migræne. I den samme periode er der ny forskning, der – ligesom mange personlige historier – viser, at blodsukkerstabil kost kan have en afgørende effekt på såvel hyppighed som intensitet af migræneanfald.

I online foredraget ‘Kost og migræne’ får du klar besked om den nye forskning. Du får samtidig et overblik over madens effekter på din biologi, så du let kan undersøge, om du kan få fordele af en helt særlig blodsukkerstabil levevis. 

 

Migræne- og Hovedpineforeningen skrev nedenstående referat af foredraget i december 2020

Referat af foredraget med Anette Sams, ph.d. og forsker, afholdt for Hovedpine & Migræneforeningen d. 15. september 2020

Referat skrevet af Jette Bach, Maren Eriksen, korrigeret og godkendt af Anette Sams

Forord af Jette Bach, bestyrelsesmedlem:

Stor tak til Anette Sams for to spændende og meget inspirerende foredrag, som hun havde målrettet til migrænefolket. Normalt holder Anette Sams foredrag om sundhed, kost, insulinresistens og diabetes, så man kan måske undre sig over hvorfor vi havde bedt Sams om at fortælle om kost og migræne. Det har vi, fordi der er meget, der tyder på, at der for nogles vedkommende er en sammenhæng mellem blodsukker og migræne. Derudover viste det sig, at Anette har en helt særlig interesse i migrænesygdommen og at hun under sin ph.d. arbejdede med stoffet CGRP, som har vist sig at være et nøglemolekyle, når det gælder ny behandling af sygdommen.

Læs her referatet af Anette Sams’ foredrag – og få ideer til din fremtid.

 

Der er sket rigtig meget indenfor medicinsk behandling af migræne i de seneste år.  Nye præparater med CGRP-blokerende antistoffer er kommet på markedet, og disse præparater kan både nedsætte hyppigheden og intensiteten af migræneanfald hos flertallet af dem, der får mulighed for at få medicinen.

Men hvad nu hvis man kan opnå en lignende effekt, ved at ændre sin kost? Nedsætte antallet af migræne dage og nedsætte intensiteten af migræneanfaldene? Det var et af de spørgsmål, som Anette Sams stillede til foredraget for Migræne & Hovedpineforeningen.

Og Anette Sams’ spørgsmål kommer ikke bare ud af det blå. Anette har modtaget talrige mails fra taknemmelige mennesker, der har oplevet migrænen forsvinde helt eller delvist efter at de er begyndt at leve på den blodsukkerstabile kost, Anette anbefaler til andre formål. Og der er også i de seneste år kommet en række nye videnskabelige studier, som viser at kost, der stabiliserer blodsukkeret, har en væsentlig effekt på både hyppighed og intensitet af migræneanfald1-5.

Desværre, siger Anette, er kvaliteten af koststudier aldrig lige så høj som kvaliteten af de medicinske studier. Kost kan simpelthen ikke standardiseres så tydeligt som medicin, og desuden er der ikke så stor økonomi bag koststudier som bag medicinstudier. Til gengæld er der heller ingen væsentlige bivirkninger, der skal undersøges, smiler foredragsholderen og tilføjer, ”Hvis jeg kunne tage patent på blomkål, så ville jeg blive rig. Men det kan man heldigvis ikke. Og derfor kan du købe kål til en meget lav kilopris”.

Vi har i vores opvækst lært, at man skal spise mange små måltider, for at undgå at man ”går sukkerkold”, men ifølge Anette Sams opnås det stabile blodsukker for voksne bedst ved at nøjes med tre solide hovedmåltider per dag fordelt over morgen, middag og tidlig aften. For meget sukker i blodet i for mange timer i døgnet, kan nemlig lave ravage i kroppen. Sukkermolekyler kan blandt andet gøre nerver hypersensitive og dermed være en væsentlig migrænetrigger hos dig med migræne. Hos andre kan det ustabile blodsukker manifestere sig som dårlig reguleret appetit, energiniveau, vægt, humør m.m. og hos andre har det ingen betydning.

Som migrænepatient kan der altså være store fordele i at leve blodsukkerstabilt, og Anette har en fremgangsmåde, hun anbefaler at følge nøje i en periode, hvorefter man kan løsne op igen.

Anette Sams fortæller, at når man spiser, bliver madens lettilgængelige kulhydrater omdannet til sukker (glukose) i fordøjelsessystemet. Herfra rejser glukosemolekylerne hurtigt over i blodbanen. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen og sørger for, at sukkeret hurtigt sendes ind i kroppens sukkerdepoter. Kroppens vigtigste sukkerdepoter er muskler og lever.

Når man kommer op i alderen, bliver man helt naturligt mere insulinresistent og man får dermed nedsat evne til at drive sukkeret ud i depoterne, hvilket resulterer i højere blodsukker i længere tid. Derfor er det vigtigt for kroppen med pauser mellem måltiderne, så kroppen kan anvende noget af det deponerede sukker, inden den atter skal deponere nyt! For når kroppen henter sukker fra depoterne, sker der samtidig en masse godt: Kroppen frigiver hormoner, der forbedrer vores insulinfølsomhed, og balancerer vores appetit, immun- og nervesystem.

Går man og småspiser mellem måltiderne (som i øvrigt er meget normalt), så forskydes balancen mellem at lagre og at hente fra depoterne. Anette Sams foreslår derfor, at man erstatter sine mellemmåltider med ”pulssnack”, fx 20 englehop eller en hurtig tur på trappen. En kortvarig øget puls vil trække sukker ud af depoterne – og gøre dig bedre til hurtigt at deponere det næste måltids sukker! Hvis du læser lidt ind i Anettes pulssnacks, vil du hurtigt erfare, at alt bevægelse øger insulinfølsomheden! Og at alt, der øger insulinfølsomheden, forbedrer sundheden på mange niveauer.

Omvendt gælder det, at inaktivitet kan forværre insulinfølsomheden, og der er altså ikke mange der løber rundt, før, under, og lige efter et migræneanfald!

Overvejer du om du har lyst at prøve om en blodsukkerstabil kost kan afhjælpe dine migræneanfald?

Ifølge Anette Sams bør en tallerken med blodsukkerstabil kost til voksne bestå af:

25% protein- og fedtkilder (kød, ost, æg, olie, smør, avokado mm)

25% kål (eller andre grønne grøntsager)

50% blandede grøntsager.

Det eneste der adskiller denne tallerken fra en normal tallerken, er sukker, frugt og korn. Ikke fordi der er noget galt med disse fødevarer, men fordi de skal luges ud, hvis man i en periode ønsker at leve kompromisløst blodsukkerstabilt. Erfaringen er, at efter en periode på denne måde, ja så kan frugt, lidt korn og sukker godt lukkes ind igen i en balanceret mængde, som du selv finder frem til.

Anette nævner to kendte kosttyper, som har lavt indhold af kulhydrater. Det er:

LGI-kost (lavt glykæmisk indeks) er en kostform, som beskytter mod højt blodsukker. Kosten består af kød og masser af grøntsager. Hvidt brød og sukker skal helt udelukkes, idet de er de fødevarer, som optages øjeblikkeligt og øger blodsukkeret pludseligt på en gang. Et studie har vist at hyppigheden af migræneanfald i gennemsnit falder med mere end 50%, og at smerteopfattelsen nedsættes med mere end 80%!1

LCHF/KETO kost (inkl. grøntsagsrig palæo eller stenalderkost) har som LGI-kosten lavt indhold af kulhydrat. Kosten består af kød og fedt og udelukkende kulhydratfattige grøntsager. Studier viser at ketokost nedsætter hyppighed og intensitet af migræneanfald i samme størrelsesorden som de nye CGRP blokerende antistoffer 2,3,4. Men Anette påpeger igen, at kvaliteten af studierne og varigheden af studierne ikke er på samme niveau som de studier man laver, når nye lægemidler godkendes.

Det er begge optimale kostformer, hvis man ønsker stabilt blodsukker. Men jeg er nødt til at tilføje, at jeg meget gerne højt og tydeligt vil anbefale kostformer, der indeholder mange grønne grøntsager – særligt kål! Kål indeholder meget små mængder tilgængeligt kulhydrat, som er pakket rigtig godt ind i fiber. Næringsstofferne i kålen frigøres langsomt, fordi kålens fibre nedbrydes langsomt af vores vigtige tarmbakterier på vejen ned igennem vores 8 meter tarm. Anette smiler, når hun siger, at vi skal erstatte de lette kulhydrater fra mel og sukker med ”kååålhydrater”. For så fodrer vi de gode bakterier, som bor i den nederste del af tarmsystemet, så de kan passe på vores biologi ved at danne mange forskellige stoffer, som har gunstig indvirkning på vores immunsystem, nervesystem og stofskifte.

Men Anette gør det klart, at vi jo alle selv bestemmer, hvad og hvornår vi ønsker at spise. Hun beder os dog overveje, hvornår vi gerne vil give plads til de hurtige kulhydrater, som skal betragtes som nydelsesmidler og ikke som mad. Hvis man vælger at indtage et nydelsesmiddel, er det bedst at gøre i forlængelse af et hovedmåltid – og det er et krav at du nyder det! Drik desuden rigeligt med vand og vær opmærksom på at få nok salt på grøntsagerne. For når man har skåret ned på brød og forarbejdede fødevarer, får man meget mindre salt end normalt.

Når man i en periode har trænet kroppens evne til at holde blodsukkeret konstant ved at: 1. indtage mindre lettilgængeligt kulhydrat 2. nøjes med at spise hovedmåltider 3. laver pulssnacks mellem alle hovedmåltider, så vil man bedre kunne opnå stabilt blodsukker, selv efter nydelsesmidler.

Flere at deltagerne til foredraget blev inspireret i forhold til at ændre deres kostvaner efter Anette Sams anbefalinger, for at se om det kan have positiv indflydelse på deres migræne. Virker det, så ved man det i løbet af et par uger. Det er dog vigtigt at pointere, at hvis den nye kost er en stor ændring i forhold til din måde at leve på, så kan du få lidt mere hovedpine den første uge.

 Vi hører meget gerne jeres historier og erfaringer. Fordelen er i første omgang, at der ikke er nogen bivirkninger.

Vil du vide mere om stabilt blodsukker og din helt egen biologi, kan vi anbefale Anette Sams bog; ”Sandheden om sukker”. Giver den dig lyst til at kaste dig over en periode med kompromisløst stabilt blodsukker, kan du supplere med ”Sandheden om sukker går i køkkenet” med opskrifter, der gør det hele både simpelt og virkelig lækkert i hverdagen. Bøgerne fås i alle boghandler, men der er særpris hos www.gucca.dk.

Forstå fænomenet ”insulinresistens”: Det betyder at kroppen er langsom til at få sukkeret fragtet væk fra blodbanen og over til kroppens sukkerdepoter. Når vi er insulinfølsomme (når alt er normalt), så reagerer kroppens væv på insulinet, som er en nøgle til at lukke sukkeret ud på depotet. Hvis man har insulinresistens, så reagerer vævet ikke hurtigt på insulinet, ”nøglen til depotet” virker ikke helt. Insulinresistens ses altid eller hyppigt hos diabetes 2 patienter, patienter med inflammatoriske lidelser som gigt, psoriasis, inflammatoriske tarmlidelser, overvægtige, og udvikler sig naturligt med alderen. Insulinfølsomheden bliver påvirket negativt at for lidt søvn, hyppige måltider og inaktivitet. Derfor kan du sørge for kun at spise tre gange dagligt, få motion og søvn.


REFERENCER

1: Evcili et al., 2018: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29450870/

2, 3, 4: Di Lorenzo et al., 2015: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25156013/; 2016: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27245682/; 2019: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31357685/):

5: Review Jahromi et al., 2019: https://thejournalofheadacheandpain.biomedcentral.com/articles/10.1186/s10194-019-1057-1