Anette Sams
PhD, Farmaceut, Forsker og Forfatter
Anette brænder for at gøre Danmark sundere ved at ændre vores syn på sundhed radikalt! Ud med kalorietælling, sygdomsfokus, restriktion og samvittighed. Ind med opdagelsen af den vildt fascinerende biologi, som hver dag gør sit ypperste for os – når vi giver den lov!
Anette leverer sundhedsviden på højt og indsigtsfuldt niveau mens hun er særdeles nærværende og underholdende.
Anette ønsker at sætte de sundhedstemaer der virkelig batter for din personlige sundhed på dagsordenen. ‘Danskerne er kompetente mennesker og det er simpelthen ikke sandt, at vi vil have sundhedstrends og lette løsninger fremfor fascinerende og meningsfyldt viden’, siger Anette.
Som nærværende og engageret formidler, formår Anette at ”knuse” og formidle kompliceret videnskab til motiverende pointer, som alle forstår. Hun søger altid at give sine deltagere ressourcer og frihed til at træffe deres egne personlige valg om egen sundhed. Hun kalder kort og godt dette for BIOLOGIK. Anette er tidligere diabetesforsker, forandringsleder og director i Novo Nordisk A/S og er aktuelt tilknyttet en forskningsenhed på Rigshospitalet.